Polestar klar med ny konceptbil

olestars nye konceptbil O2 er en cabriolet og bygger på Precept-designsproget

Elbilsmærket Polestar offentliggør i dag en ny konceptbil, der nytænker sportsvognen i den elektriske tidsalder. Den nye Polestar O2 er et bud på en elektrisk performance-cabriolet med ståltag, der præsterer på både ydeevne og køreoplevelse.

Polestar O2 er vores drømmebil, der åbner låget til vores skattekiste af fremtidigt potentiale. Den skal betragtes som en forsmag på, hvad vi kan designe og konstruere med det talent og den teknologi, vi har til rådighed i Polestar. Den ser fuldstændig fantastisk ud, og at køre i en åben bil uden at skulle høre på en motor er en kæmpe oplevelse i sig selv.

Thomas Ingenlath, Polestars administrerende direktør

Lover egenstående køreegenskaber

Polestar Oer designet til at give en enestående køreoplevelse for alle. Den specialdesignede platform i bonded aluminium, som er tilpasset fra Polestar 5 og udviklet af Polestars R&D-team, tilbyder en intuitiv, forudsigelig og dynamisk oplevelse. 

Undervognen er udlagt til den absolut sportslige side med skarpe styreegenskaber og høj krængningsstabilitet.. Dette kan lade sig gøre takket være platformens høje kvalitet og vridningsstabilitet. 

Polestar Orepræsenterer vores vision om en ny æra for sportsvogne, og for bilentusiasten åbner kombinationen af elektrisk kørsel og cabriolet op for et helt nyt følelsesregister. Som med alle vores biler handler det om meget mere end bare at kunne køre ligeud i høj fart. Det er først, når du drejer rattet, at alt det sjove begynder.

Maximilian Missoni, Polestars designchef

Design smelter teknologi og kunst sammen

Polestar O2 er tydeligt beslægtet med Precept-konceptbilen, men har alligevel sin helt egen karakter og viser, hvordan Polestars designsprog kan tilpasses forskellige karrosseriformer uden at gå på kompromis med den røde tråd. Det lave, brede karrosseri, det kompakte kabinedesign, minimalt udhæng og en lang akselafstand er udtryk for klassiske sportsvogns-proportioner, men med et moderne og elektrisk touch.

Denne bil er det ypperste møde mellem teknologi og kunst, præcision og skulptur. Bestemt uden at være aggressiv.

Maximilian Missoni, Polestars designchef

Aerodynamikken er optimeret i forhold til rækkevidde bl.a. med integrerede designelementer såsom vindgardiner over hjulkasser og baglygternes aerodynamiske funktion, der stabiliserer luftstrømmen bag bilen. 

Bæredygtighed og teknologiske fremskridt

Bæredygtighed og teknologi bliver taget til næste niveau med Polestar O2, hvor genbrugspolyester er det eneste materiale, der anvendes til alle bløde komponenter i kabine lige fra skum, klæbemidler og 3D-strikfibre. Det effektiviserer genanvendelsen, understreger cirkularitet og reducerer samtidigt bilens vægt.

I forlængelse af Polestars fokus på bæredygtighed har man med Polestar Ointegreret en ny metode til at kontrollere det genanvendte indhold og således forbedret genanvendelsen af forskellige metalkomponenter.

Automatisk drone flytter grænser for innovation

Som noget helt unikt er der i Polestar O2 integreret en automatisk drone bag bagsæderne, der kan lette under kørsel og filme bilen i bevægelse.

Dronen, der derfor selv flyver til og fra bilen ved hastigheder på op til 90km/t, er udviklet i samarbejde med elektronikmærket Hoco Flow, som ejes af virksomheden Aerofugia. De optagelser, som dronen har filmet, kan redigeres og deles direkte fra bilens 15 tommer store midterskærm, når bilen holder parkeret.  

Med dronen ønskede vi at fremhæve køreoplevelsen i Polestar O2, på en ny og anderledes måde. Integrationen af dronen gav os mulighed for at flytte grænser for innovation og anvendelse i høj fart, hvilket var en vigtig egenskab i udviklingen.

Maximilian Missoni, Polestars designchef

Polestar O2 bygger oven på fundamentet lagt med Polestar Precept, som en vision for virksomhedens ambitioner inden for design-, teknologi- og bæredygtighed.  

Polestar planlægger at lancere tre nye biler i løbet af de kommende tre år, der hver især har potentiale til at realisere nogle af ideerne præsenteret i konceptbilerne.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?