Ring med din fingerspids

Du behøver ikke en telefon for at ringe, med Sgnl kan du bare placere din finger ved øret og så ringe

Du kender garanteret godt den bevægelse vi alle gør, når du lader som om du ringer. Du ved – en lillefinger ved munden og tommelfingeren ved øret. Nu bliver det næsten til virkelighed. For Kickstarter-projektet Sgnl er en rem, der gør det muligt at besvare telefonopkald gennem dine fingerspidser.

Alt du behøver gøre, er at placere din fingerspids ved dit øre, mens du snakker i den indbyggede mikrofon. Du skal bare erstatte din eksisterende urrem med Sgnl, og du er klar – uanset om du bruger et klassisk ur, et Apple Watch, Samsung Gear eller Pebble Time.

Resultatet er, at du ikke længere behøver frygte at smide dit headset væk, og du kan stadig beholde din mobil i lommen. Når du placerer din finger ved øret transmitterer din finger ikke kun lyden, den blokerer også baggrundslyden. Så du kan høre talen så klart, uden at frygte at andre lytter med.

Sgnl fungerer ved at modtage stemmesignalet fra din mobile via Bluetooth, når signalet modtages vil Sgnl generere vibrationer gennem den enhed der sidder i remmen, en Body Conduction Unit (BCU, red.), og det transmitterer vibrationerne gennem din hånd op til din fingerspids. Når fingerspidsen bliver placeret ved dit øre, vil vibrationen forplante sig og skabe en forstærket lyd inde i dit øre.

Projektet på Kickstarter er for længst finansieret, men du kan stadig være med for små 139 dollars, og modtage en Sgnl i starten af næste år, når projektet forventer at levere de første enheder.

Du kan læse mere om Sgnl her

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?