Først var der et, så var der to og indtil for nyligt var tre det maksimale antal linser der var placeret på nogen smartphone. Men Samsung har åbenbart mindreværdskomplekser i forhold til kinesiske Huawei, for de har lige sendt deres mellemklassemobil på gaden, A9, og den har ikke mindre en 4 kameraer på bagsiden.
Og er det virkelig nødvendigt med så mange kameraer på en mobil? Tager du bedre billeder af den grund? Næppe er min vurdering, verdens bedste tegneprogram kan stadig ikke gøre mig til en god tegner, og om så hele bagsiden af kameraet var dækket i linser, så ville du stadig ikke tage billeder med en flot komposition.
Nuvel – det er nok bare mig der er lidt træt af det kamerakapløb. Så lad os lige kigge på, hvad det er Samsung kommer med i deres A9.
- Der er 2x optisk zoom til detaljerede close-ups. Well – jeg har set 3x optisk zoom på Huawei P20 Pro, så ikke noget imponerende her.
- Den har et ultra vidvinkelopbjektiv og Scene Optimizer—software og den indbyggede AI kan genkende og indstille billedindstillinger afhængig af, hvad den ser. Godt men langt fra nyskabende, har set på på mange mobiler.
- Giv kreativiteten frit spil gennem dybdelinsen, som giver mere frihed til manuelt at indstille skærmdybde og fokus.
- Tag skarpe og lyse billeder i både lyse og mørke omgivelser med 24MP hovedlinsen.
Så meget for kameraet. Umiddelbart vil jeg sige at der ikke her noget som jeg ikke kan få i kameraer med langt færre linser indbygget.
Men de har sat et dejlig stort batteri ned i mobilen. 3.800 mAh er faktisk ret flot, og den kommer med 128GB internt lager, der kan opgraderes til 512GB med en microSD kort.
Nå ja – så insisterer Samsung på at give os Bixby, Samsungs taleassisten, Samsung Pay og Samsung Health.
Galaxy A9 bygger videre på Samsungs design og kommer i to farver: Caviar Black og Lemonade Blue. Galaxy A9 har et ergonomisk design med kurvet bagside i 3D-glas.
Galaxy A9 vil være tilgængelig i butikkerne til november med en vejledende pris på 4.499 kroner.
Galaxy A9 produktspecifikation:
| Galaxy A9 | |
| Display | 6.3” Full HD+ (1080×2220) Super AMOLED *Skærmen er målt diagonal som et rektangel uden hensyntagen til afrundede hjørner. |
| Kamera | Bagside: Fire kameraer – 24MP AF (F1.7) – Telefoto: 2X optisk zoom, 10MP AF (F2.4)- Ultra Wide: 120°, 8MP (F2.4) – Dybde: 5MP (F2.2) – Fram: 24MP FF (F2.0) |
| Størrelse | 162.5 x 77 x 7.8 mm, 183g |
| AP | Octa Core (2.2GHz Quad + 1.8GHz Quad) |
| Hukommelse | 6GB RAM, 128GB intern lagring + MicroSD-plads (op til 512GB) *Kan variere afhængigt af marked og operatør |
| Batteri | 3,800mAh |
| OS | Android 8.0 (Oreo) |
| Netværk | LTE Cat.9, 3CA |
| Tilslutninger | Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), VHT80, Bluetooth® v 5.0 (LE up to 2Mbps), ANT+, USB Type-C, NFC, Location (GPS, Galileo, Glonass, BeiDou**) *Galileo- og BeiDou- dækningen kan være begrænset |
| Betaling | Samsung Pay (NFC) |
| Sensorer | Accelerometer, fingeraftrykslæser, gyro, geomagnetisk, Hall, Proximity, RGB Light |
| Lyd | MP3, M4A, 3GA, AAC, OGG, OGA, WAV, WMA, AMR, AWB, FLAC, MID, MIDI, XMF, MXMF, IMY, RTTTL, RTX, OTA |
| Video | MP4, M4V, 3GP, 3G2, WMV, ASF, AVI, FLV, MKV, WEBM |