Sonos Arc: Sonos klar med ny soundbar og to produktopdateringer

Der er ingen tvivl om, at Sonos har æren for at have gjort multirumsystemer brugbare og populære, og virksomheden har stadig den absolutte førerpositionen på området i dag. Nu lancerer de en ny soundbar, som for første gang bliver udstyret med Dolby Atmos

Sonos har allerede tre soundbarer til tv-lyd: Playbar og PayBase fra henholdsvis 2013 og 2017 og den lidt billigere Beam, der kom i 2018. Arc erstatter både Playbar og Playbase, så fremover vil Arc være premium modellen og Beam det billigere alternativ i Sonos’ soundbar sortiment.

Opgraderet lyd

Sonos lover endnu bedre lyd i høj kvalitet med Sonos Arc.

Den har ifølge Sonos en dyb bas og giver et ultrabredt lydbillede. Højttaleren har 11 drivere, heraf to opadrettede til 3D-lyd yder en dramatisk klarhed, detaljering og dybde. Arc tilpasser sin lydprofil via software på grundlag af hjemmebiografens konfiguration, og hvad der afspilles, uanset om det er stereo, Dolby Audio 5.1 eller Dolby Atmos.

Dolby Atmos er vigtig, fordi systemet gør surround oplevelsen endnu mere engagerende og præcis. I Arcs tilfælde sker det ved at to af driverne sender kaster lyden op i loftet, hvor den så bliver reflekteret ned i rummet og giver en 3D-surround oplevelse. Man kan desuden finjustere Arcs lyd i Sonos-appen med funktioner som taleforbedring til at gøre stemmer tydeligere, natlyd til at dæmpe larmende eksplosioner og en opdatering til Sonos’ Trueplay-teknologi, der afstemmer Arcs akustiske profil til rummet.

Sonos Arc bliver tilgængelig fra den 10. juni, men kan allerede forudbestilles nu. Traditionen tro kommer Arc i to farver – mat sort og mat hvid og prisen bliver 6.699 kr.  Den kan både placeres foran et stående TV eller monteres på væggen med et specialdesignet beslag. Den kan tilsluttes fladskærmen via en HDMI eARC- eller HDMI ARC-forbindelse.

Arc bygger på Sonos’ nye S2 softwareplatform, som er klar den 8. juni og kan både styres med den nye Sonos-app, Tv’ets fjernbetjening, Apple AirPlay 2 eller stemmen via Google Assistent eller Amazon Alexa. Arc alene skulle give en biograflignende oplevelse, som man selvfølgelig kan skrue endnu mere op for ved at tilføje Sub og et par One eller One SL-surroundhøjttalere.

To produktopdateringer på vej

Ud over den nye soundbar har Sonos også annonceret opdateringer af deres andre topmodeller: Sub (Gen2) bliver erstattet af Sub (Gen 3) og Sonos Play:5 (Gen2) bliver erstattet af Sonos Five. Begge produkter giver samme gode lydoplevelse, men har nu øget hukommelse og hurtigere processorkraft.

Den nye Sub har samme form og samme bas og kan fås i både sort og hvid til 5.999 kr. Den er tilgængelig 10. juni, men kan forudbestilles fra i dag. Sonos Five er en opdatering af Sonos’ mest kraftfulde musikhøjttaler med den samme gode lyd og akustiske arkitektur som Play:5. Den kan bruges som enkelthøjttaler eller som par.

Five er glimrende til vinylplader, og med line-in kan du også forbinde en pladespiller. Five kommer i sort med sort gitter og – som noget helt nyt – i hvid med hvidt gitter. Den er tilgængelig fra 10. juni 4.349 kr og kan forudbestilles nu.

 Sonos Arc intro video:

https://www.youtube.com/watch?v=Yu1NiZUbukA&feature=youtu.be
Kommentar til artiklen?