Sportsbegivenheder skal nydes udendørs – på stort tv

Unge er vilde med ideen om at samles til fælles TV-oplevelser under åben himmel. Halvdelen af de 18-29-årige mener, at de ville samle venner og familie oftere, hvis de havde et udendørs-TV at samles om. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov på vegne af Samsung Nordics med 1011 respondenter

Samsung The Terrace. Foto: Samsung

Sidste år stod danskerne tætpakket foran TV-skærme opstillet ved barer, restauranter og parker til fejring af sommerens sportsbegivenheder. Nu er sommeren tilbage, og det kalder på nye sportsbegivenheder og stunder i det fri.

Særligt de unge er vilde med ideen om at samles socialt til fælles TV-oplevelser udenfor. I undersøgelsen svarer halvdelen (50%) af de unge mellem 18-29 år, at de med et udendørs-TV ville invitere venner og familie til arrangementer oftere. Og knap hver tredje (31 %) i samme aldersgruppe svarer, at de ville bruge et udendørs-TV til at se sport på. 

Sidste år kunne Samsung fortælle, at danskerne er nordiske mestre i at se TV. Men 34 % af danskerne i dette års undersøgelse fra 2022 svarer også, at de kan mærke den dårlige samvittighed, når de ser fjernsyn indendørs om sommeren. Der er dog potentiale for, at udendørs-TV kan få flere ud i den friske luft. Mere end hver femte (22 %) af danskerne svarer nemlig, at de ville bruge mere tid under åben himmel, hvis de havde et udendørs-TV. Og her er de unge igen særligt overbeviste om ideen om udendørs TV-aktiviteter, da hele 38 % i aldersgruppen ser sig selv tilbringe mere tid udenfor med et udendørs-TV. 

Så Samsung er ikke i tvivl om, at der er et marked for udendørs TV, ikke mindst deres eget The Terrace.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Samsung. Der er i alt gennemført 1011 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 25. – 29. maj 2022.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?