Nyheder fra gl. site

Premiere Rush indfører slowmotion

Med Premiere Rush 1.2 opdaterer Adobe deres video-app og giver brugerne mulighed for at justere hastigheden. Herunder er fem nye måder, du kan lege med hastigheden i Premiere Rush. Vælg generel hastighed Du indstiller hastigheden i procent ved at trykke på ’speed panel’-knappen og markere ’range speed’, som du enten kan trække til højre eller venstre. Du kan også trykke på procent-ikonet og derpå indtaste den hastighedsprocent, du ønsker. Alt over 100 pct. er hurtigere end normalt, mens alt under 100 pct. er langsommere. Tilpas hastighed for udvalgte dele af din video Med ’speed ranges’ kan du tilpasse hastigheden for dele af din video. Marker et videosegment med de blå markører i tidslinjen eller i ’speed panel’ funktionen under ’range’. Nu kan du indstille hastigheden for dit markerede segment. Videoen udenfor segmentet vil fortsat være 100 pct. Skru gradvist op og ned for hastigheden Rush er den første mobile videoredigerings-app med såkaldt ’ramping’, hvor man gradvist skruer enten op eller ned for ens video for at undgå pludselige ryk. De gradvise ryk er som udgangspunkt 0,5 sek., men de kan tilpasses til hvilken som helst længde. Undgå musestemmer med fastholdt lyd Justering af hastighed kan have mærkbare konsekvenser for lydsiden, når det enten går stærkt eller langsomt. Men ikke i Rush. Med funktionen ’maintain pitch’ sørger appen for, at lyden fastholdes, uanset hvilken hastighed videoen har. Indstillingen er sat som standard, men kan også slås fra. Tilpas video til ønsket tid Du kan nu indstille et videoklips længde manuelt. Når …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

App genkender ansigtsudtryk

Her har vi et tilfælde af at virkeligheden indhenter fiktionen, for i et afsnit af serien ”The Big Bang Theory”, bliver der brugt en app, der kan hjælpe hovedpersonen, Sheldon, med at genkende andres sindstilstande/ansigtsudtryk. Nu har kinesiske Huawei så udviklet en app, Facing Emotions, der registrerer ansigtsudtryk gennem mobilens kamera, og dermed følelsen hos den person som den blinde taler med. Nu er det ikke sådan at det er alle følelser der kan registreres med appen, men Huawei har fundet ud af, at der er syv følelser der optræder i alle kulturer. “Der findes tusindvis af ansigtsudtryk. Vi har over 40 små muskler i ansigtet, der signalerer til vores omgivelser stort set alle vores vågne timer. Vores opgave, da vi lavede Facing Emotions, var at fokusere på de syv følelser, der kommer til udtryk hos alle mennesker uanset kultur og baggrund: væmmelse, foragt, sorg, frygt, vrede, forbavselse og glæde,” siger Szymon P. Peplinski, Creative Technologist for Huaweis Facing Emotions-projekt. Hvorfor har vi ansigtsudtryk? En af forklaringerne på, at vi har udviklet ansigtsudtryk, bygger på Charles Darwins teori om naturlig selektion. Mennesker, der kunne signalere deres følelser til andre, havde simpelthen en bedre sandsynlighed for at overleve. Måske fordi de så kunne advare andre i deres gruppe om farer ved eksempelvis at udtrykke frygt. “Hjernen modtager stimuli fra omgivelserne og sender signaler til bestemte muskler i ansigtet, der skal reagere på det, hjernen registrerer. Men som blind kan det være svært at registrere de indtryk, der ligger i en andens …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Nyt smarthjem-system skal samle alle enheder

Der findes rigtig mange forskellige systemer til et smart hjem i dag. Philips Hue har deres lamper, Ikea har fået deres egne smarte enheder, Geeni har deres smarte pærer, Tado deres smarte termostater, Arlo deres sikkerhedssystem, Nest det samme og listen er enorm. Fælles for dem alle er, at de mere eller mindre kræver deres egen app for at styre dem. Det ønsker SE Energi & Klima at gøre noget ved. De siger at de har oplevet et behov for et produkt med et mere simpelt set-up. De skriver: ”Derfor foregår installation af enhederne via en plug-and-play-installation direkte på mobilen, så nye enheder kan blive tilføjet til dit SmartHome på få sekunder. Og frem for at introducere et nyt lukket system har de valgt at udvikle et system, der samler eksisterende produkter i én app.” De ønsket at lave et fremtidssikret system, som kan integrere med produkter fra alle producenter, så der ikke er nogen konkurrence mellem systemerne, men i stedet en tæt integration mellem alle. Jeg kan lide ideen, det er dejligt at man ikke bliver låst. Men spørgsmålet for mig er stadig om de enheder SE Energi & Klima kommer med, ikke bare er endnu en dråbe i havet, og den integrerende app, kan noget som Google Home eller Siri ikke allerede kan (eller Alexa når den kommer på dansk). Ifølge SE adskiller SmartHome sig fra andre systemer ved, at det automatisk tilpasser sig din daglig rytme. Med mobilen i lommen kan systemet se, om du er hjemme …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gør dine Arlo overvågningskameraer intelligente

Det kan være lidt irriterende at få alarmer når konen, manden, kæresten eller børnene kommer hjem, bare fordi Arlo-appen kun er installeret på din egen mobil. Men det er der nu råd for, for Alro Smart-abonnementstjenesten åbner op for at dine overvågningskameraer kan lære at kende forskel på de ting der dukker op i kameraets søgefelt. Samtidig så opbevares alle dine videoer nu i op til 60 dage, så du har masser af tid til at kigge dem igennem. “Med Arlo Smart-abonnementerne kan brugerne nøjes med at få de advarsler, der har betydning for dem. Arlo-kameraerne kan via avancerede algoritmer lære at skelne mellem, hvad der bevæger sig, og med Cloud-aktivitetszoner kan man definere, i hvilke områder af billedet der skal holdes øje med bevægelse, så antallet af falske alarmer minimeres” skriver Rickard Stenius, Country Manager for Arlo i Norden i en pressemeddelelse. Med Arlo Smart kan du hurtigt få vist, hvad Arlo-kameraerne ser, uden at skulle låse din smartphone op og starte appen først. Når funktionaliteten i Arlo Smart udvides senere på året, kan du tilpasse advarslerne efter hvem eller hvad, der registreres af Arlo-kameraerne. På den måde bliver du kun advaret om det, du behøver – uanset om det er pakkeposten, biler der kører ind i indkørslen, eller naboens kat der går gennem haven. Kort sagt, større kontrol og mere relevans. Men intet er gratis, og Arlo har helt klart lært af Nest, når det kommer til prissætning og -modeller. For hvis du vil købe den mest skrabede …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apple overtager Shazam og tilbyder flere måder at opdage og nyde musik på

Apple har lige meddelt, at de nu har overtaget Shazam, en af verdens mest populære og højtvurderede musikapps, der bruges af hundrede millioner af mennesker i hele verden. “Apple og Shazam har en lang historie sammen. Shazam var en af de første apps, der blev tilgængelig, da vi lancerede App Store, og er siden blevet en favorit blandt musikfans overalt,” sagde Oliver Schusser, Apples Vice President of Apple Music. “Vi har en fælles kærlighed til musik og innovation, og vi er begejstrede over at kunne bringe vores teams sammen, så vi kan give brugerne endnu flere fantastiske måder at opdage, opleve og nyde musik på.” Shazam gør det muligt for brugerne at identificere sange ved blot at lytte til den musik, der spiller omkring dem. Appen vil snart være helt fri for reklamer, så alle brugere kan nyde alt det, Shazam har at byde på, uden afbrydelser. Shazam er blevet downloadet over 1 milliard gange verden over, og brugerne identificerer sange ved hjælp af Shazam-appen over 20 millioner gange hver eneste dag. Med banebrydende innovation inden for musikgenkendelse hjælper Shazam mennesker med at opdage, interagere med og dele video- og lydindhold samt trykt indhold på tværs af enheder og medier. Desuden kan musikfans følge deres yndlingskunstnere og dele deres begejstring med andre, når de opdager noget nyt.