Nyheder fra gl. site

Huawei klar med nyt trådløset headset – i billigudgave

Freebuds Lite har 12 timers spilletid med opladningsæsken, og med kun 15 minutters opladning er du sikret 90 minutters lyd i ørerne. Men de nye høretelefoner gemmer på mere end god batteritid. En lille, bærbar assistent Med Freebuds Lite får du også en miniassistent, der altid står til rådighed. De trådløse ørepropper er nemlig spækket med smarte funktioner. Et tap med fingeren på højre earbud aktiverer din nye hjælper, der på din forespørgsel kan ringe op til din bedste ven eller hjælpe dig i retning af stedet, I skal mødes. “Med Freebuds Lite har vi gjort det endnu nemmere at få mest muligt ud af de utrolige muligheder, vi har liggende i lommen. En finger på øret er alt, hvad der kræves, for at du får adgang til informationssøgning og vejledning i hverdagen,” siger Marie Dam Feldborg i en pressemeddelelse. Indbygget i de nye høretelefoner er også en lille sensor, der automatisk pauser musikken, når du tager en af dine ørepropper ud. Og så er din nye assistent naturligvis ligeglad med, om solen skinner eller om du løber i regnvejr. Freebuds Lite kommer i sort og hvid og koster 999 kroner. Du finder dem fra mandag den 20. maj hos Telia, Yousee, Wupti, Power, Proshop og i Elgiganten.
Nyheder fra gl. site

Dobbelt video på Huawei P30 og P30 Pro

Endelig, fristes jeg til at sige, kom den funktion på den nye smartphone fra Huawei, som jeg har set mest frem til – at have to kameraer til at filme på samme tid. Da Huawei lancerede deres P30 og P30 Pro, viste de også en funktion jeg blev helt vild med. Gennem deres software kan de nu tænde for to kameraer på samme tid, og derved kan du lave nogle fede optagelser. Du kan nemlig nu bruge det ene kamera til at zoome ind på motivet, mens det andet kamera holder det store billede, eller måske endda laver et panorama skud. Huawei siger i en pressemeddelelse at funktionen med dobbelt kamera også kan bruges i samarbejde med andre videofunktioner som AI-editor. Jeg har brugt funktionen et par gange siden opdateringen kom i går, og jeg er virkelig vild med den – den er virkelig sjov at bruge. Så hvis du har en P30 eller P30 Pro, så synes jeg virkelig du skal lege lidt med funktionen.
Nyhedsbrev

Samsung vil være teknologisk førende og fejler – igen

Jeg føler mig fristet til at bruge et ordspil om hele forløbet med Samsungs foldbare mobiltelefon – noget i stil med: “Så ‘udfolder’ sandheden sig”. Hvis du ikke har fulgt med rundt om på nettet, så har det vist sig, at Samsungs foldbare smartphone, Samsung Galaxy Fold, har et lille problem. Når du folder skærmen et par gange, så går den i stykker, der kommer revner i skærmen og det er bare ikke helt ok, når mobilen koster i nærheden af 18.000 kroner, vel? Indtil videre er det kun anmeldere der har oplevet problemet, men det er så fordi mobilen endnu ikke er sat til salg. Men i sidste uge begyndte Samsung at tage imod tidlige ordre, og det fik så igen medierne til at kaste sig over dem. For når de nu havde hørt om problemerne, hvorfor så sende mobilen på gaden? I starten skød Samsung skylden på anmelderne, for de havde fjernet den beskyttende plastik der var over… plastikskærmen. Jeg ved ikke lige hvad du gør. Men når jeg får en mobiltelefon, så er det første jeg gør, at fjerne de plastik der er på skærmen. Og jeg ville også have fjernet det på Galaxy Fold. Nu har Samsung så endelig besluttet at skyde lanceringen af mobilen, så de får styr på skærmen. Men det fik mig til at tænke. Samsung er verdens største producent af smartphones. Hvad er det lige de har så travlt med? Jeg ved godt at Huawei har travlt, og at de var på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Masser af kamera i P30 Lite

Fra i dag kan du købe den nye lavprismobil, Huawei P30 Lite, en nedbarberet udgave af deres helt nye flagskib P30 Pro. Det var klart kameraet der var den store nyhed i P30 Pro, og det er da også kameraet Huawei slår på i denne version. Den har fået en 48MP kamera der hænger sammen med et 8MP super vidvinkel kamera og et kamera der sikrer dybdeskarpheden og som giver mulighed for op til 2x optisk zoom. Huawei har også smidt deres AI ned i mobilen, som hjælper med til at tage gode billeder, uden at du som bruger behøver spekulere på, hvordan du indstiller mobilen bedst. Den vælger selv de bedste scener, og indstiller kameraet som det bør. P30 Lite har også fået Huaweis Super NIght-Mode, der blev introduceret i P30 Pro, og som giver nogle fantastisk billeder om natten. Operativsystemet er EMUI 9.0.1, Huaweis Android-version af Android 9, og processoren er blevet deres Kirin 710 – slet ikke et dårligt valg. På designsiden har Huawei valgt at bruge samme design som P30 Pro, nemlig deres Dewdrop Display, som næsten er helt uden en notch. Der er kun et lille hak til frontkameraet, hvilket giver en skærm der stort set går helt til kant. Og nu vi er ved skærmen, så er den på 6,15” med fuld HD+ opløsning. Fingeraftryksscanneren er fjernet fra skærmen, og placeret på bagsiden – hvor jeg mener en fingeraftryksscanner hører til. Du kan bestille P30 Lite fra i dag, og prisen bliver på 2.999 …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Huawei P30 Pro – verdens bedste kamera-smartphone

Lad mig lige starte med at sige, at jeg var en anelse skeptisk da jeg fik den nye P30 Pro i hånden. På lanceringen blev den rost til langt over skyerne, og så bliver jeg altså helt naturlig lidt ’Rasmus modsat’. Men en nattetur rundt i gaderne i Paris fjernede en del af min skepsis, og jeg har siden lanceringen arbejdet med P30 Pro, og er faktisk blevet ret begejstret for den 6,47” store smartphone – når det kommer til kameradelen altså. Fænomenalt kamera Der er ingen tvivl om, at i P30 Pro sidder det mest avancerede kamera jeg nogensinde har set i en smartphone. Og denne test vil primært omhandle kameraet. P30 Pro er udstyret med 4 Leica objektiver. En SuperZoom linse, et 40MP Super Sensing kamera, en 20MP ultra vidvinkelobjektiv og et Huawei ToF-kamera (Time of Flight), der bruges til at bedømme afstanden mellem kamera og objekter i søgeren. Specielt tre punkter gik jeg i gang med at undersøge. Zoomfunktionen, der lover op til 5x optisk zoom, 10x hybrid zoom og 50x digital zoom, og en makrofunktion hvor du kan komme meget tæt på. Nattebilleder, for P30 Pro har en lysfølsom chip der tager 40% mere lys ind end forgængeren Billedkvalitet ved brug af den indbyggede kunstige intelligens, Master AI Huawei P30 Pro. Foto: Huawei Suverænt zoom Zoomfunktionen er fantastisk. At kunne snappe billeder med 5x optisk zoom på en smartphone er imponerende. Jeg brugte i langt de fleste tilfælde ikke stativ, og stadig blev billederne skarpe og …. (læs mere her)