Nyheder fra gl. site

Legion-bærbare opdateret med nyeste hardware fra Intel og Nvidia

På det danske marked betyder det, at vi får opdateret følgende modeller: Lenovo Legion Y740 Lenovo Legion Y740 er Legions flagskibsmodel og byder på op til Intels Core i7-processor (niendegeneration) og kan tilvælges med Nvidias innovative og brutale GeForce GTX 2080 i Max-Q design. Y740 findes både i en 15 og 17 tommer version, og begge byder på RPG-lyssystem fra Corsair, Dolby Atmos, FullHD-opløsning med 144 Hz opdateringshastighed og Nvidia G-sync for gnidningsfri gaming. Legion Lenovo Y540 Legion Lenovo Y540 byder på en solid gaming oplevelse i en relativ tynd formfaktor, men uden at det går ud over ydeevnen. Computeren kan udstyres med de nyeste Nvidia grafikkort, heriblandt det nye GeForce GTX 1660Ti, 1650 og Geforce RTX 2060, op til 32 GB DDR4 Ram og en 15 eller 17 tommer FullHD skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed. Sammen med Intels seneste niendegeneration core i5 eller i7-processorer får du her gaming, som sagtens kan klare nye og krævende spiltitler uden problemer. IdeaPad L340 Gaming Lenovo IdeaPad L340 Gaming er en ideel mainstream laptop, som sagtens kan klare moderne spiltitler. Computeren kan hurtigt skifte mellem ”Quiet” og ”Quick” mode, alt efter, om der er behov for en elegant og stille bærbar computer eller en hurtig og stærk gamingmaskine. L340 gaming fås i både 15 og 17 tommer med Intels niendegeneration Core i7-processorer samt Nvidias GTX GeForce 1650.
Laptops

TEST: Smuk HP-bærbar klædt i læder

Det må siges, at være et nyt koncept, HP har lanceret, med en computer, der er helt pakket ind i læder. Resultatet er en lækker og luksuriøs computer, der virkelig har fortjent at blive kaldt smuk – og det har vi vist aldrig sagt om en computer før. Det er ikke kun læderet, der hæver niveauet; det ser ud som om der er blevet kælet for designet ned til mindste detalje. Lækkert læder og isbryder-effekt I vores øjne er det en genial ide at pakke en bærbar ind i læder. Ud over et specielt udseende, så føles det helt anderledes behageligt at arbejde med den. Alene det, at vi ikke får kuldechok, når vi sidder med den i shorts, er fantastisk. Samtidig kan man nyde at se den få noget patina med tiden. Når vi tager HP Spectre Folio med til møder, opdager vi, at denne computer har en helt særlig egenskab: Den er en fantastisk isbryder, som virkelig sætter gang i samtalen, allerede inden mødet går i gang. For alle har et forhold til computere, og ingen har set én, der er pakket ind i læder. Det får folk til at spærre øjnene op og kigge en ekstra gang, og mange vil have at vide, hvor man dog har fået fingre i den lækre computer. Så hvis man har brug for noget, der sætter gang i samtalen på møderne, så er Spectre Folio altså et rigtig godt bud. Design i særklasse HP skriver selv meget om, hvor smuk denne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HP lancerer gamer-laptop med ekstra skærm i tastaturet

Den ekstra skærm sidder i tastaturet, og her skal gamere nu have mulighed for at multitaske. Noget som de ifølge gaming industrien allerede gør nu – de bruger bare mobilen som second screen. På den nye skærm kan de f.eks. chatte med vennerne, streame gaming-videoer på Twitch eller YouTube eller de kan finde musik til spillene på Spotify. Så med den ekstra skærm i tastaturet, behøver spillerne altså ikke længere at bruge mobilen eller sætte spillet på pause for at multitaske. Få vist kort i rallyspil Ekstra-skærmen kan også bruges til at vise og forstørre udsnit af den store skærm. HP kalder det for en spejlfunktion. Det betyder, at man for eksempel kan kopiere kortet i et racerspil – til den indbyggede skærm i tastaturet, så man kan følge med i, hvor på kortet man befinder sig, imens man spiller. Hidsige specs og et hug i tegnedrengen På deres hjemmeside skriver HP nogle specs på computeren: Det bliver blandt andet muligt at udstyre den med NVIDIAs GeForce RTX 2080 grafikkort, op til 32 GB RAM, en 240 Hz skærm, SSD-lager, Intel Core i9 processor og lyd fra Bang & Olufsen. Det hele bliver kølet ned med et kølesystem med flydende metal fra Thermal Grizzly kombineret med OMEN Tempest Cooling Technology, der er et avanceret kølesystem drevet af en 12V ventilator, som sørger for udluftning fra tre sider, hvilket skaber en fem-vejs luftstrøm for at holde maskinen ekstra afkølet. Prisen for to skærme og fuld fart på gamingoplevelsen ligger i den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye business-laptops fra Dell kombinerer hastighed og elegance

Dell Technologies har netop lanceret den 10. generation af Latitude-serien af bærbare computere, som er blevet tyndere og mere kompakte, hvilket gør dem nemmere at have med sig. Den nye Latitude-serie er mere stilren end nogensinde. Maskinerne kan konfigureres med 8. generations Intel Core vPro processorer og Intel Wi-Fi 6 (Gig+), der giver en hurtigere internetforbindelse. Serien understøtter også ExpressCharge, som giver op til 80% opladning på blot én time, mens ExpressCharge Boost giver op til hele 35% på blot 20 minutter. Udvalgte konfigurationer kommer med Dells innovative ExpressConnect, som finder og forbinder til det stærkeste wi-fi-signal, hvilket giver op til 40% højere hastighed og øget stabilitet, så filoverførsler og synkronisering af e-mail kører smidigt. Latitude-serien indeholder opdaterede sikkerhedsfunktioner, som skåner brugerne for besværet med at huske kodeord uden at gå på kompromis med sikkert log-in. Mange af de nye bærbare kan nemlig udstyres med fingeraftrykslæser, der er indbygget i tænd/sluk knappen, og i IR-kameraerne for bedre sikkerhed med Windows Hello. Desuden fås flere af konfigurationerne også med Dell SafeScreen, webcam-cover og kontaktløse Smart Card-læsere med SafeID, der beskytter medarbejdernes personlige oplysninger. Serien understøtter også Dells nyligt annoncerede SafeBIOS-værktøj, som giver kunderne overblik over BIOS-ændringer. Latitude 7000-serien kommer i 13 og 14 tommer og er verdens mindste premium-bærbare til virksomheder. Computernes ydre er af aluminium og kulfiber, og skærmen er let at åbne med en enkelt finger. Den kommer med Dells innovative SafeScreen, som gør skærmens synsfelt mindre, når der arbejdes på offentlige steder. Serien inkluderer også Latitude 2-i-1, som …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lenovo klar med verdens første foldbare laptop

En laptop på omkring 13-tommer fylder normalt en pæn del alene på grund af skærmens størrelse. Men nu har kinesiske Lenovo, sammen med LG Display, udviklet en skærm til deres 13,3” laptop der kan folde sig sammen til halv størrelse. Laptoppen blev fremvist ved Accelerate-eventen i Orlando, og når den en gang i fremtiden bliver sendt på markedet, så bliver den en del af ThinkPad X1-serien. Det er vigtigt lige at forstå, at det ikke er en smartphone eller tablet vi snakker om her, det er en ægte bærbar computer med alle de funktioner og hestekræfter du normalt vil finde i sådan en. Skærmen er en OLED-skærm, og når du åbner den kan du både bruge den som tablet og som laptop, og hvis du vælger sidstnævnte funktionsmåde, så bliver nederste halvdel til et tastatur. Lenovo forventer at sende den på gaden i løbet af 2020.