Sennheiser har været længe i audio-gamet, lige fra mikrofoner til headsets af alle typer, og deres kvalitet og erfaringer skuffer aldrig. Det gælder også med Momentum True Wireless 5, deres nyeste in-ear-headset, der muligvis også er det første med udskifteligt batteri i både øredutter og i etuiet – hvilket i sig selv er et kæmpe plus for headsettet.
Headsettet er en opgradering fra tidligere Momentum 5 Wireless-headsets, og de holder godt og grundigt fast i Sennheisers traditioner om at levere god lyd.
Lad mig lige starte med designet af headsettet. For Sennheiser har virkelig leveret et fantastisk arbejde her. Selve etuiet er blevet slankt og elegant med et let nubret overflade der gør det let at holde fast i det og ikke mindst åbne det.
Selve øredutter er designet med flotte metalliske overfalder, altså dem der vender væk fra selve øret, og en super behagelig overflade der går ind i øret. Samtidig er det let at få ud af etuiet og det nærmest smutte ind i øregangen og sætter sig let fast i øret.
Det er så næste skridt, nemlig komforten, og den er rigtig god. Headsettet formår at sidde i godt fast i øret, helt uden af presse eller irritere – og tro mig, mine ører har efterhånden haft så mange in-ear-headsets i, at de næste med det samme kan konstatere om de vil blive et problem. Men jeg fik ingen advarsler her, og efter et par timer med headsettet i ørerne, var der stadig intet problem. Momentum True Wireless 5 er super komfortabelt og en stor fornøjelse at have i ørerne.
Der er så også et ekstra tjek i app’en af pasformen. Det har jeg set i mange forskellige headsets efterhånden, og det er altså en god ide lige at tjekke om de silikonepropper der er sat på, faktisk danner den gode forsegling.
Forbedret app
Når vi nu er ved app’en, så skal Sennheiser også have lidt ros her. For de har ændret lidt i den. Udover de vante indstillinger for at tænde og slukke for hhv ANC og Transparency og slå ‘anti-wind’ til eller fra så du kan føre telefonsamtaler uden vindstøj, indstille lydprofiler så som Dance, Hip-Hop, bass boost og så videre, så har Sennheiser også “Sound zones” med.
Og ja – det ved jeg godt de har haft længe. Men før i tiden, var det nødvendigt med en online-konto hos Sennheiser for at bruge den indstilling – det er det ikke længere. Så nu er det muligt at få headsettet til at skifte lydprofiler alt efter, hvor du befinder dig. En sjov funktion, og en jeg sagtens kan se værdien i. For hvis jeg går en tur, så vil jeg altså godt have transparency slået til, så jeg kan høre trafikken rundt om mig. Men jeg godt vil have ANC slået til når jeg er hjemme på kontoret, så jeg kan lukke omverdenen ude.
Der er en række andre funktioner også, så som rumlig lyd, Dolby og meget mere. Alt sammen noget der er fedt at have, og klart noget man bør udforske når man indstille headsettet.
Fedeste lyd
Det bringer mig til lyden, og Sennheiser har ikke sparet på noget her. Kernen er deres egen 7mm TrueResponse-driver, der er kendt for en kraftfuld bas. Headsettet understøtter hi-res lyd op til 24bit og 96kHz og aptX Lossless, så grunden var lagt for en god lyd.
Det stod da også klar med det samme. Momentum True Wireless 5 leverede en fed lyd fra første minut. Jeg skulle ikke indstille noget for at få en god lyd, men der var masser af muligheder for at tilpasse lyden. I enkelte tilfælde valgte jeg en anden profil, men jeg vendte stort set altid tilbage til standardindstillingen, for den var i de fleste tilfælde den bedste.
Bassen var blød og behagelig, den var ikke kantet eller skarp, den lagde et godt grundlag for musikken. Bassen virkede ikke kunstig, men elegant og skøn, lige som jeg havde håbet på.
Mellemtonerne var skønne og meget brede, de gav en god følelse af et bredt lydbillede.
Diskanten var ligeledes flot, klar og tydelig og ikke mekanisk eller skinger, hvilket man godt kan opleve fra tid til anden.
Så hvad skal jeg sige udover: Fedt headset fra Sennheiser, og selvom det er i den dyre nede af spektret, så er det klart pengene værd, hvis du gerne vil have et headset der er godt at lytte til musik i.
Hvis jeg så lige skal vende telefonfunktionaliteten, så er den helt som forventet. Og anti-wind-funktionen gør, at det næsten lyder som om man sidder indendørs og bruger headsettet. Skøn lille funktion.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

Jeg er solgt – Momentum True Wireless 5 er blandt mine favorit in-ear-headsets pt. Lydkvaliteten er helt i top og det er komforten også.
Jeg vild med at app’en nu fungerer 100% uden en Sennheiser konto, og at der dejlig mange funktioner i den, så man kan indstille lyden og funktionaliteten helt efter egne præferencer.
Du kan læse mere om Momentum True Wireless 5 her.
