TEST: Logitech G502 Hero vs SteelSeries Rival 600

To gaming-hardwareproducenter tørner sammen i udbuddet af gaming-mus, der skal øge din performance, men det er nytænkningen, der afgører kampen.

Efterårets spilsæson er i fuld gang, og i kølvandet på de nyeste spiludgivelser kommer hardware, der skal øge din performance. Gaming-mus har det overordnede formål at gøre dig bedre, når du spiller online mod andre. Timing er essentiel ligesom minimal reaktionstid fra musekommando til handling på skærmen. Vi taler om millisekunder, der kan afgøre, om du bliver snipet eller får kastet din spell i opportunitetens smalle vindue.

Logitech og SteelSeries er begge aktuelle med deres bud på all-round gaming-mus, hvor du kan tilpasse deres vægt efter spilstil og genrer. Musene minder meget om hinanden, og de appellerer til dig, der elsker at spille skydespil, MOBA’er, rollespil og strategispil, men der er et par vigtige detaljer, som adskiller dem. Logitech leverer meget af det samme, mens SteelSeries forsøger at bringe nytænkning ind i en meget tyndslidt kategori af gaming-hardware, men er det noget, som batter?

IMG_20181031_084605

Design og funktioner

SteelSeries Rival 600 har to optiske sensorer, der registrer bevægelser og dybde. Sidstnævnte er noget nyt. Dybdesensoren beder bevægelsessensoren om at stoppe med at registrere bevægelser, når musen løftes fra 0,5-2 millimeter over en overflade. Vi bliver alle nødt til at løfte vores mus regelmæssigt, når vi spiller, og her har SteelSeries en pointe i, at det kan ødelægge sigtet, når musen løftes og lander igen, eftersom sigtekornet hopper. Dybdesensoren skal ifølge SteelSeries’ hjemmeside fjerne unødvendige bevægelser, når du løfter musen, men én ting er det smarte salgsløfte – en anden er virkeligheden.

Både Rival 600 og Logitech G502 Hero giver dig muligheden for at øge vægten af din mus med en række klodser, så de ikke er for lette, når du, eksempelvis, skal tage sigte og snipe en happy camper på den anden side af kortet.

Klodserne kan monteres i siderne på Rival 600, hvis sidepaneler er magnetiske. De sidder godt fast, og jeg oplever ikke, at de hverken er vakkelvorne eller falder af i kampens hede. Vægtene placeres i bunden af G502, hvilket gør Logitechs mus lidt tung i gumpen, men for mig føles det blot mere behageligt og bedre for bevægeligheden, at vægtene ikke sidder i midten.
Paradoksalt nok er G502 tungere end Rival 600, selvom førstnævnte kun har fem 3,6 grams klodser, og SteelSeries har smækket otte klodser af fire gram hver i deres mus. G502 vejer 139 gram minus kabel, mens Rival 600 vejer 128 gram minus kabel. Forklaringen ligger naturligvis i, at Logitechs mus uden klodser vejer mest. Går du efter mus med den højeste vægt, skal du lige have dette med i overvejelserne.

r600-weight-3mbps-poster.jpg__1920x700_q100_crop-scale_optimize_subsampling-2

Rival 600 har tre knapper i venstre side, som kan programmeres efter ønske, hvis du henter SteelSeries Engine 3, hvormed musen sagtens kan bruges til rollespil eller MOBA’er, da du kan tildele knapperne genvejsfunktioner. Ulempen ved knappen tættest på fronten er, at jeg ikke har verdens største hånd, og dermed skal jeg justere mit greb på musen, før jeg kan nå knappen.

G502 har også tre knapper i venstre side, men Logitech placeret knappen tættest på fronten således, at den er lettilgængelig. Samtidig har Logitech placeret to ekstra knapper til venstre for venstre museknap, hvormed du får yderligere kontrolmuligheder – det er især handy i rollespil.

61Guw-AzzCL._SX425_

Dermed mener jeg, at G502 er bedre egnet til flere genrer end Rival 600 – herunder MOBA’er.
Er du til belysning, du kan justere, køber Rival 600 med sejren, eftersom scrollhjul, logo og to streger langs museryggen, lyser op, og du kan justere farverne og flowet i driveren. G502 har blot et logo på museryggen, der lyser op, men omvendt kan man spørge sig selv, hvor vigtigt det er med RGB-belysning – det er ren lir.

Komfort

Rival 600 er beklædt med pletvis silikone i siderne, hvilket giver et godt greb, og du ikke behøver at frygte, at din svedige hånd glider, når du mindst har brug for det. Endvidere er museryggen, venstre og højre museknapper beklædte med blød, men holdbar plastik, hvilket gør Rival 600 til en yderst behagelig mus at lægge hånden på.

SteelSeries_Rival_600_grande

Logitech har udstyret G502 med en platform i siden, hvor du kan hvile din tommelfinger. Siderne er beklædt med rillet gummi, der sikrer et godt greb, men komforten er ikke ligeså god som Rival 600, fordi resten af musen er af hård plastik. Dermed ikke sagt, at komforten er dårlig!
Køb dig en musemåtte, for begge mus larmer, når de kører henover et glat træbord. Det er måske noget, du vænner dig til med tiden, men brug et par hundrede kroner ekstra på en ordentlig musemåtte – det øger komforten og reducerer støjniveauet.

g502-hero-hero

Performance

Personligt oplever jeg ikke en forskel på Hero-sensoren i G502 eller TrueMove 3-sensoren i Rival 600. Dermed ikke sagt at der ikke er en professionel gamer derude, som kan ane forskellen – jeg er blot hardcore gamer, som er yderst tilfreds med reaktionstiden i begge mus.

Når det kommer til justeringen af dpi’en on-the-fly, vinder Logitech en klar sejr, eftersom du kan vælge mellem fem forskellige hastighedsniveauer, mens Rival 600 blot har to. Personligt bruger jeg kun fire forskellige dpi-niveauer, når jeg, eksempelvis, spiller Black Ops IIII, men det skyldes, at min figur bruger en riffel med kikkertsigte, haglgevær og granatkaster, som kræver forskellige hastigheder.

61KeLD-UINL._SL1500_

Hvor Rival 600, angiveligt, kunne give G502 baghjul er den optisk dybdesensor. SteelSeries forsøger virkelig at prøve noget nyt, hvilket i sig selv er prisværdigt fra en hardwareproducent, som ikke er kendt for at være innovativ. Når G502 løftes og lander igen, bemærker jeg, at sigtekornet hopper en centimeter eller mere – naturligvis afhængig af om hvor meget jeg løfter musen. Med Rival 600 er det mindre end 0,5 centimeter, sigtekornet hopper, og det øger ikke kun præcisionen i mit sigte, men det sparer også værdifulde sekunder, da jeg ikke skal bruge tid på at genfinde mit sigte. Her har SteelSeries faktisk ramt plet med inklusionen af en dybdesensor, der rimeligt effektivt bremser cursorens bevægelse, når musen lander igen. Dog overdriver SteelSeries markant, når de påstår, at du aldrig kommer til at opleve unødvendige bevægelser igen – salgsretorik!

Rival 600 giver dog ikke G502 baghjul. For selvom dybdesensoren sparer tid og kræfter, er der andre punkter, hvor G502 indhenter lidt af SteelSeries-forspringet – såsom antallet af dpi-niveauer, der også er vigtigt. Er du hardcore gamer, der går op i millisekunder og komfort, er det klart Rival 600, du bør holde øje med. Leder du omvendt efter en mus med flere programmerbare knapper og dermed bedre egnet til andet end skydespil, så er G502 din mus.

Produktinformation

  • Navn: G502 Hero
  • Producent: Logitech
  • Opløsning: 100-16.000 dpi
  • Vægt: 121 -139 gram
  • Driverunderstøttelse: Windows 7 eller nyere og Mac OS 10,11 eller nyere
  • Set til: Kr. 684
  • Mere information hos Logitech

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Logitech G502 Hero er en opdatering af tidligere G502-mus, som passer rigtig godt til flere forskellige spilgenrer qua sine 11 programmerbare knapper, men musen er bedst egnet til skydespil. G502 Hero leverer god komfort og en yderst tilfredsstillende performance, men Logitech bringer ikke noget nyt til bordet, hvormed G502 Hero forbliver en rigtig god opdatering af G502-serien.

Produktinformation

  • Navn: Rival 600
  • Producent: SteelSeries
  • Opløsning: 100-12.000 dpi
  • Vægt: 96-128 gram
  • Driverunderstøttelse: Windows 7 eller nyere og Mac OSX 10,8 eller nyere
  • Set til: Kr. 625
  • Mere information hos SteelSeries

Bedømmelse

Samlet vurdering 95% 

SteelSeries Rival 600 er en fornuftig all-round mus qua sine syv programmerbare knapper, der gør den egnet til andet end blot skydespil. Komfort og performance er i topklassen, men hvor musen gør sig bemærket er dybdesensoren, som slukker for bevægelsessensoren, når Rival 600 løftes fra overfladen. Det gør musen mere præcis end konkurrenterne på markedet, hvilket især er noget, som skydespilentusiasten bør holde øje med.

Læs også:

Så kom der ny gamingmus fra Logitech Logitech G, der er en afdeling af Logitech har lige lanceret deres nye Logitech G305 Lightspeed trådløs gamingmus. Det er en næste-generations gamingm...
Rygsækken alle gamere bør have Den nye rygsæk fra SteelSeries og Targus har fået navnet SteelSeries x Targus Sniper og den er både alsidig, og har god beskyttelse af dit gamingudsty...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?