Moto G5S er bygget op i et kabinet skåret ud af et stykke aluminium, det giver både et flot udseende og et meget stabilt kabinet. Mobilen er udstyret med et 3.000 mAh batteri, der burde være mere end rigeligt til en hel dags brug.
Den er udstyret med TurboPower-opladning, der giver op til fem timers batterilevetid på bare 15 minutter.
Motorola har puttet et 16MP kamera i den nye mobil, og kameraet bruger en såkaldt phase detection autofocus (PDAF), det gør at du kan få fokus på dine billeder lyn hurtigt.
Hvis du er til gruppe selfies, så klarer det indbyggede 5MP vidvinkel-kamera med indbygget LED-flash sagen for dig.
Skærmen er et 5,2” fuld hd-display, processoren er en 1,4 GHz octa-core og den indbyggede fingeraftryksscanner har fået flere funktioner udover at låse mobilen op. Den kan nu bruges til at navigere rundt på skærmen med, eller tappe på den for at navigere eller betale med mobile løsninger.
Hvis vi så lige kigger på Moto G5S Plus, så er det den bedste mobil som Motorola har i porteføljen. Den har blandt andet fået et dobbelt kamera, hvor begge er på 13MP, og så har den fået en speciel foto-forbedringssoftware der skulle gøre det muligt for dig at tage bedre billeder end før.
Selfiekameraet er også blevet opdateret til et 8MP-vidvinkelkamera med et LED-flash og panorama-tilstand, så der er plads til endnu større grupper.
Skærmen er også blevet lidt større, den er nu på 5,5” i fuld HD, og så bruger den Qualcomm Snapdragon 2.0 GHz octa-core processoren, så der er masser af hestekræfter at lege med.
Batteriet er dog ikke vokset, det er stadig på 3.000 mAh, men understøtter heldigvis TurboPower charging som Moto G5S.
Vi har endnu ikke fået priserne oplyst, men mon ikke prisen kommer til at ligge omkring 3.500 til 4.000 kroner?