VIDEOTEST: Aonic 50 fra Shure, når lyd imponerer

Det nye headset fra Shure, Aonic 50, er komfortabelt og med fænomenal lyd, men ikke alt imponerer

Jeg har haft fat i det nye Aonic 50 fra Shure. Headsettet er virkelig fantastisk. Lyden hører til blandt noget af det bedste jeg endnu har hørt, og med en pris på omkring 2.500 kroner, er det absolut pengene værd.

Jeg har et par enkelte klagepunkter – ikke mindst at knapperne ikke er de letteste at betjene, og at det måske klemmer en anelse for hårdt på hovedet, hvis du bruger briller.

Her kan du se min videotest af headsettet – og tro mig, det er ikke sidste gang jeg lytter til musik med Aonic 50. Det lyder fantastisk.

Videotest af Aonic 50 fra Shure

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Headsettet hører til blandt de absolut bedste jeg endnu har testet. Der er en imponerende dybde i headsettet, og såvel bas som diskant og mellemtone er lige i skabet.

Det giver et samlet lydbillede som jeg kun sjældent oplever, og jeg kan på det varmeste anbefale det.

De bedste priser lige nu

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?