Volvos nye elektriske SUV koster under 300.000 kroner

I går lancerede Volvo Cars deres nye fuldelektriske SUV EX30 - og prisen starter helt nede ved 274.000 kroner

Volvo EX30. Foto: Volvo Cars

Vi har skrevet om den nye EX30 fra Volvo Cars et stykke tid. Bilen er den nye fuldelektriske SUV fra producenten, og Volvo Cars har oplyst at den er udviklet så den har det mindste CO2-aftryk fra en Volvo nogensinde.

Volvo EX30 holder fast i de principper Volvo-biler er kendt for, blandt andet lang akselafstand, store hjul og ensartet udhæng, der skulle skabe visuel balance. Forlygterne er Volvos kendte Thors Hammer-lygter.

Den nye SUV kommer med en forbedret version af Volvos parkeringsassistent, Park Pilot Assistent, der skulle hjælpe på alle typer af parkeringspladser, både parallelparkering på snæver plads, en buet, vinkelret eller diagonal parkering.

Bilen er udstyret med tre forskellige transmissionssystemer, som føreren kan bruge til at tilpasse kørslen efter behov, og to forskellige typer af batterier, LFP og NMC.

Volvo EX30 har fået en skærm i stedet for det klassiske instrumentbræt. Foto: Volvo Cars

Opladning skulle være hurtigt. Performance-varianten har en opladningskapacitet på op til 153 kW, mens standardversionen har en kapacitet på 134 kW. Det skulle, ifølge Volvo Cars, give en opladning fra 10 til 80% på lidt over 25 minutter – ved fuld strømstyrke naturligvis.

Volvo EX30 har fået et enkelt 12″ midterdisplay integreret i instrumentbrættet, og som vi har skrevet før, så er højttalerne samlet i en soundbar. Infotainmentsystemet kommer med Google, og Volvo Cars arbejder sammen med Apple, Qualcomm og ECARSX for at give en god brugeroplevelse.

Som vi har set ved andre elektriske biler, så har Volvo EX30 en digital nøglefunktion der er bygget på UWB- og CCC-industristandarder og kompatibel med en lang række telefonbrands- og modeller.

Der er også en Cross Country-variant på vej, der vil kunne bestilles fra 2024, der blandt andet får en øget frihøjde, 19″ sorte hjul med mulighed for at vælge 18″ følge med skræddersyede dæk.

Volvo E30 kom til bestilling fra i går, men Volvo Cars fortæller ikke noget om, hvornår de forventer at kunne levere den.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.