Bosch er historisk kendt for produkter, der gør hjemmets vedligeholdelse lettere – og lanceringen af støvsugeren, Unlimited, er ingen undtagelse. Den nye batteridrevne stangstøvsuger gør det, som navnet antyder, til en ubegrænset og fleksibel oplevelse at svinge støvsugeren i både små og store hjem.
Med Unlimited er der ingen risiko for at blive viklet ind i irriterende ledninger, og man slipper for bekymringer om, hvorvidt ledningen er lang nok til at nå alle hjemmets afkroge. Den batteridrevne stangstøvsuger klarer nemt arbejdet, hvad enten det er i jagten på små krummer eller den store hovedrengøring, som skal klares. Det udskiftelige batteri sikrer ubegrænset køretid, og det gør rengøringen endnu mere fleksibel.
Effektiv i alle afkroge – og nem at gemme væk
Unlimited er lille og kompakt og kan nemt pakkes af vejen i både store og små hjem. Den ledningsfrie og multifunktionelle stangstøvsuger giver ultimativ bevægelsesfrihed og dermed også muligheden for nemt og bekvemt at gøre rent overalt. 
Det betyder også, at Unlimited gør det endnu lettere at støvsuge både bilen, båden og sommerhuset – uden noget besvær med ledninger, der ikke er lange nok. Med det fleksible mundstykke kan man nå helt ind under sengen, og tager man mundstykket af, er det med støvsugerstangen alene en smal sag at nå selv den fjerneste afkrog af loftet.
Samme batteri som Bosch Power Tools
En både praktisk og genial detalje er, at den nye stangstøvsuger har samme fleksible og udskiftelige ’18V Power for ALL-batteri’ som den grønne værktøjsserie fra Bosch.
Det betyder, at batteriet fra værktøjet i 18V Power for ALL-klassen – eksempelvis den grønne bore- eller slibemaskine – kan bruges på Unlimited, mens støvsugerens eget batteri er til opladning. Har man Bosch Power Tools derhjemme, kan man derfor købe Unlimited uden batteri og blot bruge det, man har.
Den ledningsfri stangstøvsuger fås desuden med ét eller to batterier. Vedligeholdelse, rengøring og reparation går nemlig ofte hånd i hånd, og Unlimited er udviklet med henblik på at være en del af et holistisk smartsystem til hjemmet, der sikrer større fleksibilitet.
Om Unlimited
- Fleksibelt 18V Power for ALL-batteri, der også passer til den grønne produktserie fra Bosch.
- Ledningsfri og multifunktionel stangstøvsuger med indbygget håndholdt støvsuger.
- Ubegrænset driftstid takket være det udskiftelige batteri.
- Medfølgende dock, så Unlimited nemt kan opbevares.
- All Floor HighPower børste og DigitalSpin motor, der sikrer effektivitet på alle gulve.
Unlimited er i handlen fra og med september 2018. Pris fra DKK 3.599,-