Kaspersky åbner tredje Transparency Center

Kaspersky fortsætter deres indsats for at opbygge tillid i cybersikkerhedsbranchen med åbningen af deres tredje Transparency Center, som bliver det første i Asien. CyberSecurity Malaysia, som er Malaysias nationale cybersikkerhedsagentur, skal drive centret fra Cyberjaya

Ligesom i de to eksisterende centre i Zürich og Madrid vil Kaspersky med det nye Transparency Center invitere partnere og myndigheder til at gennemgå deres løsningers kildekode. Desuden vil det nye center fungere som briefingcenter, hvor gæster får mulighed for at lære mere om Kasperskys praksis for udvikling og håndtering af data.

Det nye Transparency Center åbner som led i Kasperskys Global Transparency Initiative, som er udviklet for at imødekomme partnere og myndigheders stigende behov for information om, hvordan virksomhedens produkter og løsninger fungerer. Centret tager imod de første besøgende i begyndelsen af næste år, og man kan få adgang ved at sende en forespørgsel.

Siden Kaspersky præsenterede deres Global Transparency Initiative i oktober 2017, har de opnået store fremskridt. Blandt andet har Kaspersky:

  • Påbegyndt ændringen af deres infrastruktur og er ved at flytte opbevaring og bearbejdelse af europæiske kunders data fra Rusland til Zürich i Schweiz, hvilket forventes gennemført ved udgangen af 2019.
  • Åbnet to Transparency Centre i Europa – i Zürich (november 2018) og Madrid (juni 2019). det spanske center fungerer også som briefingcenter for virksomhedens vigtigste interessenter.
  • Gennemført en SOC 2 Type 1-revision. Den endelige rapport fra et af de fire store revisionshuse bekræfter, at Kasperskys antivirusdatabaser er beskyttet mod uautoriserede ændringer af stærke sikkerhedskontroller. Læs mere om Kasperskys SOC 2 Type 1- erklæring her.
  • Udviklet Bug Bounty-programmet, hvor Kaspersky giver en dusør til enhver, der kan identificere bugs. Siden programmet blev udvidet som en del af Global Transparency Initiative, har virksomheden løst 66 bugs og udbetalt 300.000 kr. i dusør. Virksomheden støtter desuden Disclose.io, som beskytter folk, der identificerer sårbarheder og frygter politianmeldelse.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2336 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?