Grænserne mellem arbejde og fritid er noget mere mudrede, end det var tilfældet for blot et år siden. Arbejdscomputere bliver også brugt privat, og private tablets bliver også brugt til arbejde. Lenovo er i den forbindelse klar med en række nye enheder, der kan vise de nyeste film, fungere som hjælpemiddel i børnenes lektielæsning og samtidig gøre det nemt for dig at arbejde hjemmefra i tæt kontakt med kollegerne.
Det omfatter en ny serie IdeaPad-bærbarer, hvoraf en er understøttet af 5G-netværkt, en tablet med en betagende 2K-skærm, nye monitorer og den nye Yoga AIO 7. Samtidig tilbyder de en ny opdatering til Lenovo Vantage, der gør det endnu nemmere at personliggøre brugeroplevelsen på din computer.
IdeaPad 5G
Kampen om hjemmets internetforbindelse i de fleste danske familier er intens ud på aftenen. Spidsbelastningen er høj, når der fx bliver streamet serier i stuen, musik i køkkenet og gamet online på et af værelserne. Adgang til datanetværk kan være en kærkommen luksus, og med 5G-netværket har du adgang til imponerende hastigheder. Netop dét får du med den nye, ultrabærbare Lenovo IdeaPad 5G.
Den byder på op til 20 timers batteritid, en 14 tommer Full HD-skærm, mulighed for tilkobling til 4G og 5G samt understøttelse af Wi-Fi 5. Under motorhjelmen gemmer den på Snapdragon 8c-platformen, 8 GB hukommelse og en SSD på 512 GB.
Selve computeren er slank, sølvgrå og med det klassiske, behagelige IdeaPad-tastatur. Med en vægt på blot 1,2 kg og en tykkelse på 14,9 mm er det en letvægter, som er nem at tage med sig overalt. Og med det indbyggede IR-kamera kan du ved hjælp af ansigtsgenkendelse logge sikkert ind i Windows på farten.
Er du på udkig efter en endnu mere potent maskine med større skærm, så er IdeaPad 5i Pro og IdeaPad 5 Pro velvalgte maskiner. Det er de stærkeste i IdeaPad-serien til dato. De fås i enten 14 eller 16 tommer og i et helstøbt metallisk kabinet og med et skærmformat på 16:10 og op til 2,8K-opløsning. De er begge udstyret med Wi-Fi 6 tilslutning og vejer blot 1,45 kg for modellen på 14 tommer og 2 kg for den større udgave på 16 tommer.
De byder på et IR-kamera til at logge ind med Windows Hello, og så har de samtidig en såkaldt time-of-flight sensor, der kan sætte videoer på pause, når du forlader skærmen eller sætter gang i en alarm, hvis den bliver flyttet, mens du har ryggen til. Computerne fås med en Intel Core- eller en AMD Ryzen-processor, op til 16 GB hukommelse og 1 TB SSD.
Lenovo Vantage assiterer
På tværs af Lenovos enheder er der én applikation, som byder på et væld af muligheder for at levere en personlig computeroplevelse: Lenovo Vantage. Vantage får nu en række nye funktioner, fx bedre kontrol med strømforbruget, nemmere tilpasning af håndfrie login-metoder og skærpet sikkerhed gennem Vantage Smart Performance Services.
Lenovo Tab P11
Underholdning, læring og arbejde. Lenovo Tab P11 er en elegant, højtydende tablet, der kan favne alle tre brugssituationer. Den byder på en 11 tommer skærm på 2K-løsning (2000 x 1200 pixels) og tilhørende pen til at tage håndskrevne noter og tegne med.
Tabletten bliver vakt til live af en Snapdragon 662 Mobile-processor med 4G-understøttelse, 6GB hukommelse og et batteri, der kan holde til 15 timers brug ved en fuld opladning.
I brugerfladen finder du Kids Space From Google – en børnetilstand med apps, bøger og videoer rettet mod børn under 9 år, som gør det nemmere både at lege og lære. Til de voksne kan der tilkøbes det ultratynde tastatur, Keyboard Pack, som du blot klikker på og derefter nemt kan skrive længere tekster til fx e-mails på.
Yoga AIO 7
Lenovos nye Yoga AIO 7 er en stationær computer med masser af hestekræfter. Windows 10-computeren har et roterbart skærmhængsel, som gør det muligt at justere udseende og indstilling efter behov. Vend den fx på højkant og brug den som en dynamiske fotoskærm til de højformatsbilleder, som mange tager med telefonen.
Med dynamiske farver og sin 27 tommer 4K-skærm viser den imponerende flotte billeder med varmere røde og gule farver og køligere grønne og cyan-områder. Når det gælder ydelse rummer den op til en AMD Ryzen 7 4800H-processor og NVIDIA GeForce RTX 2060-GPU.
Der er samtidig indbygget mikrofon, kamera og JBL Harman-certificerede højtalere til at levere et imponerende lydbillede til film og klar tale til videoopkald.
Lenovo L24i-30 and L27e-30
Det er nok de færreste der vil mene, at en computerskærm er en regulær pyntegenstand. Men det behøver heller ikke være en torn i øjet. Lenovos nye L24i-30 og Lenovo L27e-30 forener med underholdning og produktivitet – og så har de begge en sindrig detalje i form af en holder til din telefon.
Der er tale om to premium IPS-paneler, der med deres sprøde, rene billeder fungerer til film, online shopping, nyhedslæsning, spil og arbejde.
Begge skjuler de elegant kabler og tilbyder behagelige betragtningsvinkler. De måler henholdsvis 23,8 og 27 tommer, byder på billeder i Full HD-opløsning og Eye Comfort-teknologi certificeret af TUV Rheinland. Teknologien reducerer blåt lys og flimren for at skåne dine øjne, når du tilbringer tid foran skærmen.
Priser og tilgængelighed
- IdeaPad 5G: Prisen er endnu ukendt, men forventes ude i maj.
- IdeaPad 5i Pro (14” – Intel): Priserne starter ved 699€ og forventes ude i marts.
- IdeaPad 5i Pro (16” – Intel): Priserne starter ved 899€ og forventes ude i marts.
- IdeaPad 5 Pro (14” – AMD): Priserne starter ved 799€ og forventes ude i marts.
- IdeaPad 5 Pro (16” – AMD): Priserne starter ved 799€ og forventes ude i marts.
- Lenovo Tab P11: Priserne starter ved 279€ og forventes ud i januar.
- Yoga AIO 7: Priserne starter ved 1199€ og forventes ude i løbet af sommeren.
- Lenovo L24i-30: 149€ og forventes ude i marts.
- Lenovo 27e-30: 199€ og forventes ude i marts.