Microsoft fortsætter som hackernes favoritbrand

Det seneste år har Microsoft toppet listen over de cyberkriminelles foretrukne brand, når de går efter at franarre intetanende forbrugeres personlige oplysninger. Således viser den seneste rapport fra Check Point Software Technologies, at falske Microsoft-mails udgør over halvdelen (57 pct.) af alle phishingmails, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være kendte brands

Foto: StockNation

Når de falske og farlige mails fra hackere rammer indbakken, kommer de i stigende grad med Microsoft som afsender. Det viser den seneste Brand Phishing-rapport, som dækker 2. kvartal af 2024, og som er udarbejdet af Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. Hele 57 pct. af alle phishingangreb, hvor hackere udgiver sig for kendte brands, har således Microsoft som afsender. 

Microsoft har toppet listen i de seneste 12 måneder, og antallet af phishingmails, der udnytter Microsoft-brandet har været støt stigende fra 29 pct. i 3. kvartal 2023 til det nuværende niveau. Apple sprang op på andenpladsen med 10 pct. fra fjerdepladsen i 1. kvartal af 2024, mens LinkedIn beholdt sin tidligere tredjeplads med 7 pct. af alle forsøg på phishingangreb. Tre nye brands – nemlig Adidas, WhatsApp og Instagram – er rykket ind på top-10 listen for første gang siden 2022.

Hackernes ti yndlingsvirksomheder

I 2. kvartal af 2024 var disse brands og virksomheder hackernes foretrukne.

  1. Microsoft (57 pct.)
  2. Apple (10 pct.)
  3. LinkedIn (7 pct.)
  4. Google (6 pct.)
  5. Facebook (1,8 pct.)
  6. Amazon (1,6 pct.)
  7. DHL (0,9 pct.)
  8. Adidas (0,8 pct.)
  9. WhatsApp (0,8 pct.)
  10. Instagram (0,7 pct.)

Tech-virksomheder topper listen

Tech-branchen er den mest benyttede branche inden for phishingangreb efterfulgt af sociale medie og banksektoren, hvilket ikke overrasker Balder Borup, der er Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark:

Teknologivirksomheder ligger ofte inde med følsomme oplysninger som f.eks. personlige data, kreditkortoplysninger og andre finansielle informationer, hvilket gør dem til værdifulde mål for angribere. Samtidig er der tillid til brands som Microsoft, Apple og Google, men hvis en medarbejder klikker på en phishingmail og afgiver personlige oplysninger, kan dette være vejen ind til virksomhedens systemer og data – og dermed blot første skridt i et større, målrettet angreb. Sidst men ikke mindst benytter mange brugere – både professionelt og privat – desværre de samme loginoplysninger flere steder, hvilket potentielt kan gøre et phishingangreb skæbnesvangert for virksomheder og private brugere.

Balder Borup, security engineer hos Check Point Software Technologies, Danmark

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.