Jeg har før testet en del af Osmos interaktive legetøj til børn, altid sammen med min datter og altid til stor fornøjelse for os begge.
Nu har de kreative folk bag legetøjet så sendt et nyt kit på gaden, Creative Starter Kit, der ifølge Osmo, benytter kreative værktøjer, spil og teknologier til at fremme kreativiteten og børns evne til at løse problemer gennem interaktive illustratoiner.
Spillene i Osmo skulle fremme læring gennem fysisk og digital interaktion. Alle spillene er udviklet i samarbejde med designere og et internt team af forskere specialiseret i udvikling af børn, oplyser Osmo i en pressemeddelelse. Det skulle sikre at oplevelsen er noget, der virkelig interesserer børn, og som kan sikre forældre og pædagoger i at have gode undervisningsværktøjer til de yngre elever.
Det nye starter sæt gør brug af en kreativ skriveplade og markører der let kan viskes ud igen. Creative Starter Kit lader børn gå i gang med nye eventyr og løse opgaver med deres egne tegninger, der så bringes til live på deres tablet.
Al leg og læring med Osmo sker her og nu med lyde og visuel feedback, som lader børn lære gennem deres egen leg og forsøg.
Den nye pakke indeholder en base, en reflector til iPad, en kreativ plade, 4 markører, opbevaringspose i mikrofiber og tre spil – Monster, Newton og Masterpiece.
Spillet får en pris på 750 kroner, men mon ikke du kan finde det lidt billigere hvis du søger lidt efter det?
Her er en video den nye pakke.