Voyager 8200 UC har dobbeltparrede flervejs-mikrofoner med forbedrede digitale signalprocessorer (DSP’er), to niveauer af ANC og smartsensor-teknologi kombineret med den høje lydkvalitet, sikrer Voyager 8200 UC en optimal oplevelse, uanset om du foretager et konferenceopkald i et åbent kontorlandskab, lytter til musik i et larmende tog eller arbejder fra en café. Dette er løftet fra den kendte headset-producent, der blev grundlagt af to piloter, som er vant til at kommunikere gennem headsets.
Voyager 8200 UC er både designet til ledere, som har konstant behov for at kommunikere med andre, og til medarbejdere i åbne kontorlandskaber, som oplever distraktioner og støj.
”Når en arbejdsplads er meget mobil, er virksomhedens evne til at sikre, at medarbejdere kan fokusere og samarbejde en topprioritet,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Danmark hos Plantronics. ”Voyager 8200 UC er den nyeste tilføjelse til Voyager-serien og er spækket med lige netop de funktioner, som de mobile professionelle har brug for, så de kan fokusere, mens både komfort og design er helt i top.”
Anders Blak Pedersen baserer sin udtalelse på en undersøgelse af Oxford Economics fra 2016. Her rangerer medarbejdere muligheden for at kunne fokusere på arbejdet, uden distraktioner, som en førsteprioritet, og næsten 40 procent tager forholdsregler til at mindske støj. Imens virksomheder fortsat tager åbne kontormiljøer til sig, bliver det endnu vigtigere at tilbyde løsninger, der kan afhjælpe de udfordringer, der følger med, såsom støj og distraktion.
Øvrige funktioner ved Voyager 8200 UC:
- Fire beamforming mikrofoner opfanger og forstærker talerens stemme samt to yderligere mikrofoner, der identificerer og blokerer baggrundsstøj, hvilket skal sikre krystalklar lyd
- Stemmenotifikationer giver besked om hvem der ringer, når lydløs tilstand er aktiveret samt forbindelsesstatus og varighed af samtalen
- Få op til 24 timers trådløs lyttetid og tilslut hovedtelefonerne med det medfølgende 3.5 mm-kabel, hvis du skulle løbe tør for batteri
- Microsoft Skype for Business-certificeret og er kompatibel med Cisco Jabber og andre softphones.
- Med indbygget Bluetooth-teknologi kan du parre Voyager 8200 UC med Windows- og Mac-computere samt mange IP-telefoner gennem Plantronics’ BT600 USB-lydprocesser. Derudover kan du også tilslutte Voyager 8200 UC direkte til iOS- og Android-smartphones og tablets
- Op til 30 meters trådløs rækkevidde til klasse 1 Bluetooth-enheder
- Smartsensor-teknologi der pauser medieafspilningen, når du tager headsettet af, og gentoptager afspilningen, når headsettet tages på igen
Plantronics Voyager 8200 UC rammer udvalgte, danske forretninger til september. Vejledende udsalgspris er kr. 2.695 ex. moms.