Gadgets til hjemmet

Vi gider ikke filterkaffe

Undersøgelsen, lavet af Tre Kronor Media for De’Longhi i anledning af den internationale kaffedag her d. 1. oktober, viser at danskerne stadig er blandt det folk i verden der drikker mest kaffe. Der er heller ingen tvivl om, at vi stadig er glade for den klassiske filter kaffe. Men en ny tendens viser sig – næsten halvdelen af os overvejer nemlig at købe en fuldautomatisk espressomaskine, der brygger kaffe på bønner den kværner selv. Det er altså imponerende mængder af kaffe vi danskere sætter til livs – næsten to kopper kaffe hver eneste dag, og det bringer os op i top fire blandt de lande i verden der drikker mest kaffe. Men hvor vi startede med at lave kaffe på den klassiske filterkaffemaskine, og stadig i meget høj grad gør det, så foretrækker vi i stigende grad kaffe lavet på friske bønner, og af typer som cafe latte, americano, flat white, espresso og så videre. Næsten halvdelen af alle der deltog i undersøgelsen (45%) fortæller at de overvejer at købe en fuldautomatisk kaffemaskine – en ‘bønne til kaffe’-maskine. Det kan så sammenlignes med at det kun er omkring 36% der overvejer en filterkaffemaskine næste gang. Samtidig viser undersøgelsen også, at hele 85% af dem der allerede har en fuldautomatisk kaffemaskine, overvejer at købe en ny, når den gamle skal skiftes ud. At vi gerne vil have de friske bønner står også klart i undersøgelsen. Her siger 80% at friskkværnede bønner giver bedre kaffe, og blandt entusiasterne er tallet helt oppe …. (læs mere her)
Gadgets til køkkenet

Super avanceret manuel kaffemaskine fra De’Longhi

Kaffeentusiaster kender godt De’Longhi, de er kendt for at gode espressomaskiner, og her på redaktionen har vi før testet deres produkter, sidst La Specialista. Men nu er producenten klar med endnu en espressomaskine, La Specialista Maestro, som de selv kalder for deres mest avancerede nogensinde. Den er blevet skabt i samarbejde med internationale kaffeforskere i forbindelse med over 300 workshops. Målet har været at give brugeren den ‘fuldendte manuelle kaffemaskine’, der forener videnskab med kunsten bag den perfekte kop kaffe. Maskinen har dynamisk forbehandlingsteknologi og seks automatisk opskrifter du kan tilgå via touch-skærmen. De’Longhi skriver selv at alle funktioner er designet at bringe tilberedelsen af kaffen til det højst mulige niveau. Teknologien BeanAdapt kontrolerer maling, dosering og temperatur nøje for at frembringe den mest afbalancerede smag fra kaffebønnerne. Den har et dobbelt mælkesystem der giver mulighed for at skabe det ønskede mælkeskum, manuelt eller automatisk. Derudover har den en række forprogrammerede kaffeopskrifter, så du kan fremstille klassiske kaffedrikke med et tryk på en knap. Funktionerne i den nye kaffemaskine fra De’Longhi er: Automatisk kaffekværn. Indstil malingsgraden på et af maskinens otte niveauer fra finmalet (1) til grovmalet (8) alt afhængig af typen på kaffebønnen. La Specialista Maestro har yderligere to malingsgrader som leverer ekstra finmalede kaffebønner. Aktiv temperaturkontrol. Vandtemperaturen kontrolleres præcist gennem hele brygningsprocessen. Fem temperaturprofiler mellem 90-98 grader sikrer den ideelle temperatur for at opnå den bedste smag baseret på kaffebønnens ristningsgrad. Dynamisk forbehandling. Maskinen justerer længden på forbehandlingen afhængig af, hvor stærk kaffen skal være. Processen sørger for at …. (læs mere her)
Gadgets

VIDEOTEST: Spændende espressomaskine fra Miele

Redigeret: Miele har oplyst om, at kaffemaskinen skulle give besked om fyldt drypbakke. I min test skete det desværre ikke, men hvis det er en funktion der normalt er tilstede, så skal maskinen ikke klandres for det. Det ændrer dog ikke på den samlede vurdering. Men det er klart en meget vigtig detalje. Jeg er vild med kaffe, og derfor glædede jeg mig også vildt meget til at teste CM6 espressomaskinen fra Miele. Maskinen kan lave alle de kaffer du måtte ønske dig, lige fra espresso til flat white, og den kan lave det varme vand til din te. Jeg havde dog lidt udfordringer under opsætningen af den, og det var ikke specielt spændende at skulle tømme drypbakken. Men det kan du alt sammen se mere om i videoen herunder. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Miele CM6 er en god espressomaskine, den har en lang række forskellige kaffer den kan lave, og den kan både betjenes fra betjeningspanelet og fra en app. Desværre så er app’en lidt begrænset i hvad den kan, og det trækker ned. Den advarer heller ikke når drypbakken er fuld, og det trækker også ned. (Miele har efterfølgende informeret om, at app’en gerne skulle informere om fyldt drypbakke) Men maskinen er klart pengene værd, og jeg er vild med den. Og så gør det jo ikke noget at den faktisk har et ret pænt design. Pris: Set til 12.395 kroner Læs mere her.
Ingen billede
Nyhedsbrev

Imponér vennerne med den bedste kaffe

Af Claus Christiansen Vi danskere drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen. Hvis man vil have den bedste kaffe, er der gode råd at hente. Selvom smag er individuel, er der nogle vigtige ting, man skal holde øje med, hvis man vil give sig selv den bedste kaffeoplevelse. Her får du en hurtig guide til hvordan de fedeste espressomaskiner, kaffemaskiner og kaffekværne, vil få din kaffe til at smage lidt bedre. Hav udstyret i orden Uanset om man er til drypkaffe, espresso, eller noget midt i mellem, som for eksempel en cappuccino, cafe latte, cortado eller en macchiato, vover vi påstanden, at de alle smager bedst, når det rigtige udstyr bruges til brygningen. Her er der rigtigt mange gode mørke dråber at hente, hvis man kigger sig godt for, læser tests og får gode råd af eksperterne. Friskkværnet kaffe eller forkværnede bønner? Eksperter og kaffeentusiaster vil være enige om at kaffen er bedst hvis bønnerne er helt friskkværnede. Enkelte er af den overbevisning, at man, for at undgå en for fremtrædende crema, skal bruge bønner der er lidt ældre. I denne kategori af udstyr finder vi kaffekværnen, som kommer i et utal af typer of udformninger. Det vigtigste for denne del af kaffebrygningsprocessen er at bønnerne males så ensartet som muligt, og ikke bliver varmet for meget op under kværningen. Der findes mange typer kværne, men gå efter en med en kværn i stedet for en med møllevinger. Den sidste type vil være gøre det svært at kværne bønnerne …. (læs mere her)
Gadgets

Nye espressomaskiner fra Illy

Italienske Illy er aktuel med en række nye espressomaskiner, der giver espressobrygningen med kapsler en manuel fornemmelse. Maskinernes design strækker sig fra retro til futuristisk, mens Illy lægger vægt på den bløde crema espresso med balanceret aroma. Maskinerne er på gaden nu. De kan købes i udvalgte stormagasiner og isenkræmmere. X1 E&C Illy espressomaskine Illys X1 er et ikon inden for design og brygning, oprindeligt designet for 20 år siden. X1 byder på stilfuldt retrodesign, der gør maskinen til et møbel i køkkenet, mens funktionerne og egenskaberne gør den til en espresso‐ og kaffemaskine med indbygget mælkeskummer. Fås i fire forskellige farver. 15 bar, inklusiv 14 kaffekapsler. Vejl. pris fra 3.999,95 kr. X9 Illy espressomaskine Den stilfulde X9 er en espressomaskine med en slank, elliptisk form og et innovativt iperEspresso kapselsystem – ifølge Illys pressemeddelelse. Den patenterede to‐trins‐proces giver en intens og aromatisk espresso med en rig og langvarig crema. Vandbeholderen kan fyldes, mens maskinen kører og funktionerne giver dig fuld kontrol over brygningen. Fås i blankt krom eller sort. 15 bar, inklusiv 14 kaffekapsler. Vejl. pris fra 1.999,95 kr.   X7.1 Illy espressomaskine Denne kompakte maskine er skabt med en teknologi, der skal gøre det endnu nemmere og hurtigere at lave en espresso eller cappuccino med mælkeskum. Du kommer en kapsel i maskinen, trykker en enkelt gang og den laver espresso, mens det indbyggede damprør skummer mælk på få sekunder til en cremet cappuccino eller latte. Fås i tre farver. 15 bar, inklusiv14 kaffekapsler. Vejl. pris 1.999,95 kr.