Gadgets

TEST: Et underligt headset

Hvis du gerne vil ligne en læge på vej til stuegang, så kan det godt være at du skal kigge nærmere på RS 5200 fra Sennheiser. Men hvis du gerne vil have et godt og komfortabelt headset du kan bruge når du skal sidde hjemme og se tv i ro og mag, så er jeg ikke helt så sikker længere. Det nye headset fra Sennheiser er lavet specielt til os der nyder at se tv, og gerne vil have optimeret lyd, og måske endda høj lyd, uden at forstyrre hele huset. Hvor RS 5200 klarer lyddelen fortrinligt, så kan jeg bare ikke få mig selv til at sige at det er behageligt at have på, ej heller at det er specielt kønt. Som antydet så ligner det et stetoskop når du har det på. Du åbner, og tænder, det ved at trække to bøjer fra hinanden, og for enden af dem er der de ørepropper du skal have ind i øret – præcist som et stetoskop. Men hvor stetoskopet ender i den, iskolde, dims der skal lytte til hjerte og lunger, så ender RS 5200 i en kontrolboks, hvorfra du kan skrue op og ned for lyden, samt slå en speciel funktion til, der fremhæver talen i filmen. Det samlede udtryk er bare dårligt, det ligner et billigt legetøj til børn, og når du har det i øret, så er det ikke behageligt på nogen måde. Drej hovedet og det hiver i øregangen, og selvom det ikke går langt ind …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sej lille soundbar med udfordringer

Jeg er vildt med at se en god film, eller game lidt på min PS5 på mit tv. Men jeg er ikke vild med lyden. Tv’et er tynd og dermed er højttalerne heller ikke for imponerende, og lyden er godt nok ret tynd. En god soundbar kan løse problemet, og jeg har leget med Denon Home Sound Bar 550, og på mange områder har den virkelig imponeret mig. Men der var også andre områder, hvor jeg faktisk blev ret irriteret på den. Størrelsen er jeg ret glad for – den er ikke ret stor, den placeres let under tv’et, eller hænges på væggen. Og fordi vægten ikke er så høj, så skal jeg ikke spekulere over at hænge den på væggen. Så langt så godt. Installationen gik både godt og dårligt. Med til den lille soundbar er der en quick guide, der viser hvordan man sætter den op – delvist altså. For den viser kun hvordan du får liv i den, få den koblet på lokalnettet og sluttet til din smartphone. Det er fint nok at jeg kan streame musik til den fra min telefon, men jeg vil gerne kunne bruge den som højttaler til tv’et også. Det var der dog ingen hjælp til i manualen. Nu er det ikke første gang jeg sætter en soundbar op, så jeg vidste godt at jeg skulle slutte HDMI ACR-porten på mit tv til den samme port på soundbaren. Så langt så godt, nu fik jeg lyd ud når jeg så tv. Men …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Apple TV 4K – ganske få forbedringer, men stadig ret fedt

Jeg har i mange år været glad for mit Apple TV, og senest Apple TV 4K, og da sidstnævnte kom i en ny udgave, kunne jeg næsten ikke vente på at komme til at teste det. Oplevelsen var virkelig meget underlig, for på den hånd er det virkelig en fed tv- boks fra æblefirmaet, på den anden side er der ikke sket det store fra den forrige version af Apple TV 4K. Mange af de forbedringer der er sket, er på hardwaresiden. Den har fået en helt ny processor, nej ikke M1, det ville også være vildt skudt over målet. Den har fået den nye A12 Bionic-processor, og hvis du gerne vil game på dit Apple TV 4K, så skal det nok give lidt ekstra kræfter. Men jeg kender ikke for alvor nogen der virkelig gerne vil game på den måde. Processoren sikrer dog også, at du kun kan se HDR-film med 60 billeder i sekundet. At der så ikke rigtigt findes noget indhold, heller ikke på Apple TV+, i det format er noget helt andet. Apple lover dog, at det skal nok skal komme, og at de har fuld gang i samarbejder der skal levere indhold med det nye, og meget spændende, format. Der er dog en enkelt mulighed for at nyde godt at det nye format – nemlig hvis du bruger en af de nye iPhones, der kan filme i det format. De film kan du se på dit tv, og nyde godt af det nye format, og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Masser af nye tv fra LG

De nye tv-modeller som LG er på vej med her i 2021 inkluderer nye OLED-, QNED Mini LED og NanoCell-modeller i størrelser lige fra 43″ og op til 88″, så mon ikke der findes en størrelse til os alle der? OLED-TV-modellerne for 2021 (Z1, G1, C1, B1, A1) har som tidligere modeller et billedpanel, hvor hver pixel er sin egen lyskilde, hvilket giver en superskarp og utrolig realistisk billedgengivelse såvel som bløde og naturlige bevægelser. En af de rigtig store nyheder i OLED-serien er, at G1-serien leveres med en helt ny panelteknologi, OLED Evo. Den nye teknologi giver bedre lysstyrke til mere kraftfuld billedgengivelse med enestående klarhed, detaljer og realisme. C1-serien, som er den mest populære i LG’s OLED-serie, leveres med det største udvalg af størrelser, fra 48 og op til 83 tommer. For forbrugere, der er på udkig efter et mere budgetvenligt alternativ, men som samtidig ønsker den fantastiske billedkvalitet som OLED giver, skal LG OLED B1 og A1-serien være præcis, det de leder efter. En anden stor nyhed i 2021 er LG’s QNED Mini Led TV-modeller, der bringer billedkvaliteten i LCD-TV op på et helt nyt niveau. Disse modeller fås i både 8K (QNED99, QNED95) og 4K-opløsning (QNED90, QNED85) og leveres med LG’s Quantum Dot NanoCell-teknologi og Mini LED-baggrundsbelysning. Kombinationen af de to teknologier betyder, at de nye modeller kan gengive indhold med dybere sorte, mere levende og præcis farvegengivelse samt bedre kontrast end almindelige tv-modeller med LCD-teknologi. LG QNED Mini LED-TV sætter en ny standard for LCD …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Teresse tv fra Samsung

Samsung udvider nu sin livsstilsportefølje inden for TV med tilføjelsen af The Terrace – det første 4K QLED-TV til udendørs brug med en matchende soundbar. The Terrace er et Samsung Smart TV, der er specielt designet til at flytte TV-oplevelsen udendørs. The Terrace kommer i 55”, 65” og 75” og har QLED 4K-billedkvalitet og Smart TV-funktioner. Skærmen er vejrbestandig mod vand og støv og tåler temperaturer mellem ca. -31 og +50 grader. The Terrace TV (LST7T) og The Terrace Soundbar (HW-LST70T) sælges separat. TV’et giver en lysstyrke på op til 2000 nits, hvilket sikrer, at seeren kan nyde indhold i realistisk billedkvalitet, selv i dagslys. QLED 4K-skærmen er også fremragende til sportsfans: med en høj billedhastighed og teknologi til forbedret skarphed i bevægelse giver den en klar, virkelighedstro billedkvalitet – perfekt til bevægelseskrævende indhold. Skærmen er også belagt med antireflektions- og adaptiv billedteknologi, der optimerer indholdet ved at analysere miljøet og kontinuerligt justere lys og kontrast. Derudover har The Terrace opnået høje krav til vand- og støvmodstand (IP55), så den fungerer godt i de fleste miljøer. TV’et er holdbart samtidig med, at det også har et tyndt og elegant design på 59,8 mm. The Terrace og The Terrace Soundbar tilbyder dynamisk lyd, der, ifølge Samsung, kan sammenlignes med hjemmebiografen. Soundbaren leverer lyd i høj kvalitet med en dyb og klar baslyd fra de indbyggede bashøjttalere. Til dem, der ønsker at bruge systemet til mere end bare TV-lyd, har The Terrace Soundbar både Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse, så den kan nemt forbindes …. (læs mere her)