Windows 10 opdatering mistænkt for at slette brugerdata

D. 2. oktober frigav Microsoft deres oktober 2018 opdatering, men allerede to dage efter stoppede de udrulningen, da brugere begyndte at klager over mistede data

Inden du panikker og tjekker din computer for mistede data, så lad mig lige berolige dig en anelse. Microsoft var endnu ikke påbegyndt den automatiske udrulning, men åbnet op for at du manuelt kunne hente opdateringen og selv installere den.

Har du dog gjort det, så tjek lige grundigt om du også har mistet data.

I dagene efter de første opdateringer blev installeret kom der en sand storm på de sociale medier, blandt andet Twitter, Reddit og endda på Microsofts eget supportforum, hvor brugere klagede over at opdateringsprocessen slettede deres dokumenter, brugerprofiler, billeder og musik.

Og noget har der været om snakken. For Microsoft har bekræftet at de har udsat udrulningen af Windows 10 oktober 2018 opdateringen. På deres egen Windows 10 update page har de skrevet at de har pauset udrulningen mens de undersøger fejlene, og at den vil blive genoptaget når de har fikset eventuelle fejl.

Så hvis du har downloaded Windows 10 oktober 2018 opdateringen, så lad være med et opdatere din Windows 10, ok? Det kan virkelig give dig problemer. Vent til Windows selv henter de nødvendige filer ned til dig.

Læs også:

Få privatlivet tilbage i Windows 10 Der har været rigtig meget fokus på Windows 10 og privatlivsindstillingerne. Som udgangspunkt har Windows 10 lov til at læse med over skulderen på dig...
Potent Windows smartphone fra HP Den gamle hæderkronede printervirksomhed, HP, har tidligere flirtet med mobiltelefoner, og nu er de tilbage. Denne gang er det med deres HP Elite X3, ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2012 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?