Gold

Samsung går i sort

Valget af fladskærme er en jungle, som vi nemt kan fare vildt i, så snart lianerne begynder at dække for sollyset. Om du står nede i forretningen og forsøger at sammenligne billedkvaliteten på udvalget, eller om du foretager din research på nettet, så er det stort set umuligt at bevare overblikket over specs, funktioner og billedkvalitet, hvis du ikke er fuldtidsekspert på området. For hvad er forskellen på 4K og UHD? Skal valget falde på LED, OLED eller QLED? Og hvordan kører billedet, når du ser film, fjernsyn eller spiller spil? Jeg prøver i de kommende uger at blive klogere på de forskellige topmodeller fra de store fladskærmsproducenter, og jeg starter med Samsungs Q9F i 65”, så vi forhåbentlig sammen bliver klogere på, hvilket fjernsyn du bør investere i. Samsung har længe døjet med sort i billedet. Eller mere specifikt, mangel på sort i billedet. Nattehimlen har ofte været gråsort, mens den ellers sorte smoking, som James Bond har iført sig, i bedste fald fremstod som en ’lys’ sort. Og det har været et irritationsmoment, som jeg blandt andet har oplevet med de to Samsung-fladskærme, jeg har ejet i de sidste 10 år. Da Samsung lovede dyb sort i billedet med Q9F, blev jeg naturligvis nysgerrig. Nysgerrigheden blev ikke mindre af at Samsung kører med quantum dot LED i stedet for organiske dioder, hvormed den sydkoreanske elektronikgigant forsøger at differentiere sig fra LG, Sony og Philips, der alle sværger til OLED som fremtidens standard. Jeg skal nok skrue ned for …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Billig og superlækker børnevenlig tablet fra Huawei

Huawei er godt nok mest kendt for deres smartphones, men de har også nogle meget spændende tabelts blandt deres produkter. Ikke mindst er den nye MediaPad T5 et spændende bekendtskab, for den er ikke alene en fed familietablet, den er også billig. Noget der absolut ikke afspejler sig i kvaliteten, der faktisk formår at imponere mig ret meget. Designet er klassisk med en kant/bezel der ikke på nogen måde er lille. Men pakket ind i den bezel er en flot 10,1” skærm med en opløsning på 1.920 x 1.200 i fuld hd. Huawei har givet tabletten et dobbelt sæt højttalere med Huaweis Histen lydteknologi, og det høres. Der er en ret god lyd i tabletten, taget i betragtning at det er en lille tynd tablet. Og koblet sammen med en ret flot skærm giver det nogle fede oplevelser når jeg ser film på den. MediaPad T5 er virkelig en god underholdningsmaskine. Masser af hestekræfter En anden ting der formår at imponere mig ved MediaPad T5 er hvor mange kræfter den faktisk har. Godt nok har Huawei ikke brugt den sidste nye processor de har udviklet, men de har stadig smidt en octa-core processor der kan køre helt op til 2,36GHz, og det mærkes. Det er også tydeligt når du spiller på den. For selvom du sagtens kan finde hurtigere tablets på markedet, så mangler du ikke for alvor cpu-kraft når du arbejder på MediaPad T5. Naturligvis skal du ikke udfordre den med de meste krævende 3D spil, men til langt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 2 fede og meget billige ægte trådløse headsets

Og ja – det er helt med vilje at jeg nævner netop Jabra og Apple. For de to headsets som Funcl er klar med, lægger sig meget tæt op af netop de to producenters topprodukter. Funcl W1 minder i design rigtig meget om Jabra Elite Active 65t mens Funcl AI klart er designet for at minde om AirPods fra Apple. Jeg har intet problem med det design – det er super flot, og Funcl formår at give de to headsets deres eget tvist på kendte designs. Og det er nok ikke så underligt, for mange af designerne, og lydteknikkerne, kommer faktisk fra blandt andet Jabra og Apple (samt fra et par andre af de store firmaer inden for lyd). Så, hvad er det så lige du får, er de noget værd og hvad koster de – spørger du sikkert nu. Meget flot bas Med Funcl W1 får du et headset til sølle $19,99, men prisen gør altså ikke headsettet retfærdighed. For det første er komforten helt i top – jeg har sjældent støt på et headset der i den grad bare sætter sig i mit øre og hvor jeg hurtigt glemmer at det er der. Samtidig er lyden faktisk ret god. Bassen er fin og udtalt, der er klare og flotte diskanter og mellemtoner, og alt i alt er musikbilledet rigtig godt. Skal jeg endelig savne noget, så kunne der måske godt være mere fylde i musikken. Men igen – du skal altså kun betale omkring 130 kroner for headsettet …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Spil for galleriet eller god smagsoplevelse med artistisk kaffebrygger?

Vakuumbrygget kaffe er ikke et nyt fænomen. Faktisk går det helt tilbage til midten af 1800-tallet. Alligevel ser vi ikke særligt ofte kaffebryggere med vakuumbryggeproces, selvom de findes på det danske marked. Og det er ganske ærgerligt, fordi både kaffearoma og smag er bedre end med filterkaffemaskiner. KitchenAid har med deres Artisan Kaffekolbe lavet deres egen fortolkning af vakuumkaffebryggeren. Og denne fortolkning er hverken baseret på fancy teknologi eller overflødigt tingeltangel, men nærmere den rene kaffeoplevelse fra start til slut. Designet skaber en fortælling Artisan Kaffekolbe fra KitchenAid er ikke kun en kaffemaskine – det er et samtaleemne. KitchenAid har, med deres bud på en vakuumkaffebrygger, taget det, der ligner en ganske almindelig glaselkedel, sat en glaskolbe med stålfilter og låg ovenpå den. Bryggeprocessen kræver blot, at du hælder vand i kedlen, bønner i kolben og tænder for maskinen. Derefter kan du følge med i hele bryggeprocessen. Du vil elske at præsentere dine gæster for bryggeprocessen, hvor I kollektivt står og beundrer vandets opstigning i kolben til det falder ned i kedlen igen. KitchenAid har forstået at gøre brygningen til en oplevelse ved at gøre Artisan Kaffekolbe transparent. Kaffeoplevelsen starter ganske enkelt ved brygningen, hvor tørsten efter den sortflydende kickstarter styrkes. Spøjst er det, hvor lidt der skal til, men det har KitchenAid forstået – og udnyttet glimrende. Smagsoplevelsen minder lidt om det, du kan opleve med en stempelkande, men uden den grumsede konsistens eller eftersmag. Du får en bedre, mere fyldig og nuanceret smag ud af dine bønner – …. (læs mere her)
Editors choice

Stortest: Huawei Mate 20 Pro; årets bedste smartphone

Gennem de sidste par måneder har jeg testet Huawei Mate 2o Pro, iPhone Xs Max, Samsung Galaxy Note 9 og Sony Xperia XZ3. Du kan læse de enkelte test ved at følge linkene ovenover, men tilbage står spørgsmålet – hvis jeg vil have en high-end smartphone, hvilken skal jeg så vælge? Når jeg sammenligner mobilerne her, så kigger jeg meget på, hvor du får mest ”bang for the buck”, altså hvor får du mest smartphone for dine spareskillinger. Men jeg kigger også på, hvor innovative producenterne har været, og hvor du kan få ’toppen af poppen’ når det kommer til smartphones. På sidstepladsen For nu at starte nedefra, så ender Sony Xperia XZ3 på en ubestridt sidsteplads. Mobilen er testens billigste, og jeg kan ikke finde nogen grund til at du skal investere i den. Prisen ligger på 6.500 kroner, og du får ikke meget for pengene. Den indeholder testens dårligste kamera, den er ikke speciel hurtig, og når det kommer til betjening, så er der absolut ikke noget nyt at komme efter. Nogle af de ting som skiller mobilen ud fra de andre, er i min verden nogle pjatfunktioner, så som at kunne få dinosaurer til at rende rundt på dit skrivebord. Designet er flot, men det er også noget af det pæneste jeg kan sige om Xperia XZ3. I denne sammenhæng falder den igennem. En flot tredjeplads Der var reelt aldrig kamp om tredjepladsen, for her ender Galaxy Note 9 suverænt. Og det er ikke fordi det på …. (læs mere her)