Gold

TEST af kaffemaskiner – underdog møder de dyre kæmper

Filterkaffemaskiner er et praktisk og tidsbesparende redskab, når du skal brygge kaffe – om det er til dig selv eller et helt middagsselskab. Kaffe-connaisseurer sværger ofte til aeropress eller håndbrygget kaffe, fordi de giver en bedre aroma og får flere nuancer til at træde frem i kaffen, men hvis du er ligeså fumlefingret som mig, tager det ofte 10-15 minutter at lave en god kop kaffe med disse redskaber – dertil kommer rengøringen. Nemmere er det at smække vand og bønner på kaffemaskinen og lade den gøre alt arbejdet. Resultatet bliver ikke det samme, men der findes filterkaffemaskiner, som faktisk kommer meget tæt på resultatet af den manuelle brygning. Det oplever jeg under denne 3-i-1-test – dog fra en lettere uventet kant.   Jeg har samlet filterkaffemaskiner fra Moccamaster, KitchenAid og OBH Nordica – tre yderst populære brands på det danske marked. Prislejet strækker sig fra kr. 1.399 til kr. 2.399, hvormed de tre modeller ikke indgår i en decideret komparativ test, men det er interessant for mig at undersøge, om den dyreste maskine nu leverer den bedste kaffeoplevelse. Design og materiale OBH Nordica Legacy er testens billigste maskine til en vejledende udsalgspris på kr. 1.399. Modellen virker dog alt andet end billig, da den har en flot, kurvet design, og den er lavet af Diecast-aluminium, der er et dyrt kvalitetsmateriale. Kaffekanden har også et lidt anderledes look, hvilket kommer til udtryk i pindene, der viser litermålet. Alt i alt er Legacy’en et smukt køkkenmøbel, du vil nyde at have …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: iPhone Xs Max – stor, fantastisk, meget meget dyr

Det kan godt være at Apple ikke er de første til at komme med nye teknologier i deres smartphones – dog med et par undtagelser så som Face ID – men når de så implementerer det i deres telefoner, så får de det bare til at virke. Det er også tilfældet med Xs Max der virkelig er en fantastisk smartphone. For det første har de formået at udvikle en smartphone på 6,5”, men uden at gøre selve mobilen større end den gamle iPhone 8 Plus. De har også presset kameraet markant op, og har nu det næstbedste kamera på markedet for smartphones. Samtidig har Apple gjort mobilen hurtig, og når jeg siger hurtig så mener jeg lynhurtig. Det gælder alt – behandling af billeder, start af apps, oplås af mobilen via Face ID og så videre. Den giver baghjul til alle andre mobiler når det kommer til hastighed. Skønt design Apple har længe været ret konservative når det kommer til design, deres smartphones har ikke ændret sig meget over tid, men med iPhone X skete der noget, og det designvalg har Apple kørt videre i iPhone Xs og Xs Max. Skærmen går (næsten) helt til kant, hjemmeknappen er væk og alle kanter er afrundet og elegante. Der er stadig et hak, den berømte ”notch” i toppen af skærmen. Men det er stadig nødvendigt at have en sådan, for endnu er der ingen der har knækket koden med at få frontkamera og følere til at ligge under skærmen. I bunden af …. (læs mere her)
Gold

TEST: Logitech G502 Hero vs SteelSeries Rival 600

Efterårets spilsæson er i fuld gang, og i kølvandet på de nyeste spiludgivelser kommer hardware, der skal øge din performance. Gaming-mus har det overordnede formål at gøre dig bedre, når du spiller online mod andre. Timing er essentiel ligesom minimal reaktionstid fra musekommando til handling på skærmen. Vi taler om millisekunder, der kan afgøre, om du bliver snipet eller får kastet din spell i opportunitetens smalle vindue. Logitech og SteelSeries er begge aktuelle med deres bud på all-round gaming-mus, hvor du kan tilpasse deres vægt efter spilstil og genrer. Musene minder meget om hinanden, og de appellerer til dig, der elsker at spille skydespil, MOBA’er, rollespil og strategispil, men der er et par vigtige detaljer, som adskiller dem. Logitech leverer meget af det samme, mens SteelSeries forsøger at bringe nytænkning ind i en meget tyndslidt kategori af gaming-hardware, men er det noget, som batter? Design og funktioner SteelSeries Rival 600 har to optiske sensorer, der registrer bevægelser og dybde. Sidstnævnte er noget nyt. Dybdesensoren beder bevægelsessensoren om at stoppe med at registrere bevægelser, når musen løftes fra 0,5-2 millimeter over en overflade. Vi bliver alle nødt til at løfte vores mus regelmæssigt, når vi spiller, og her har SteelSeries en pointe i, at det kan ødelægge sigtet, når musen løftes og lander igen, eftersom sigtekornet hopper. Dybdesensoren skal ifølge SteelSeries’ hjemmeside fjerne unødvendige bevægelser, når du løfter musen, men én ting er det smarte salgsløfte – en anden er virkeligheden. Både Rival 600 og Logitech G502 Hero giver dig muligheden …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Arlo Pro 2 – nem og effektiv hjemmeovervågning

Vi har før testet hjemmeovervågningsprodukterne Arlo og Arlo Pro og været glade for dem. Denne gang har vi så kastet os over den nyeste udgave – Arlo Pro 2, der på virkelig er en markant opgradering af de gamle systemer. Ikke at det betyder at de gamle er dårlige, men Arlo Pro 2 tager bare hjemmeovervågning til næste niveau ikke mindst når det kommer til kvalitet i billede, både nat og dag. Meget er ens i Arlo, Arlo Pro og Arlo Pro 2, ikke mindst designet af selve kameraerne. Det har dog flere fordele – hvis du ønsker at opgradere, kan du benytte de samme beslag som du satte de gamle alarmer op med, og da de er magnetiske, skal du bare fjerne det gamle kamera, og sætte det nye op. Den del er faktisk ret fed. Vores testplatform Til testen benyttede vi en MSI GE72 Apache Pro gaming laptop med følgende konfiguration: 5. generation Intel i7 5950HQ processor Chipset: Intel HM87 8GB DDR3L RAM Skærm: 17″ FHD (1920 x 1080) Anti-Glare Display Grafikkort: GeForce GTX 970M Grafik VRAM: 3GB GDDR5 120GB SSD + 1TB HD HDD BD skriver LAN: Killer Gb Trådløs: 802.11ac USB 2.0: 1 stk USB 3.0: 3 stk Selve basestationen er ændret. Dels er den blevet mindre, hvilket jeg personligt sætter stor pris på, og så er der sket en masse hardwaremæssige ændringer for at understøtte, blandt andet fuld HD-funktionen i Arlo Pro 2. Let opsætning Udover det vanlige problem med at få pakket Arlo-systemet ud, så er det altså …. (læs mere her)
Gadgets

Test: Et genialt dykkerkamera

Af Hans Lauring Det danske Paralenz-kamera er noget så sjældent som et crowdfundet teknologiprojekt, der leverede varen til alle backerne og samtidig benyttede folkene bag lejligheden til at udvikle og forbedre deres produkt i samarbejde med de allerførste brugere. Resultatet er blevet et lille actionkamera målrettet dykkere, der i høj grad leverer varen. Hvis man ville filme sin undervandshobby før i tiden, så krævede det en del udstyr og var ikke billigt. Og skulle det blive ordentligt, så skulle man dedikere sit dyk til video eller foto. Med fremkomsten af de små actionkameraer, så er det blevet lettere, billigere og ikke mindst muligt at gøre samtidig med, at man gør andre ting. Det meste brugte actionkamera er GoPro, og det har revolutioneret hvordan folk dokumenterer og deler deres hobbyer. Men vil man bruge GoPro under vandet, så kræver det stadig et ekstra hus, ekstra specialbeslag og, hvis det skal være ordentligt, filtre. Det vil Paralenz gerne gøre en tand nemmere.   For det første er kameraet hårdført bygget i metal og vandtæt out of the box. Man behøver ikke pakke det ekstra ind. En aftagelig metalhætte beskytter skærm, USB-stik og hukommelseskort gemt bag et kraftigt gevind og tre O-ringe. Med kameraet medfølger der silikonefedt til at vedligeholde dem og sikre, at kameraet holder vandet ude. Den kompakte aflange torpedoform betyder, at vi må undvære farveskærmen, der efterhånden er standard på alle actionkameraer, men det er prisen værd for et mere strømlinet produkt – og hvem bruger også skærmen, mens de …. (læs mere her)