En fantastisk baristamaskine får en opdatering

Den suveræne baristamaskine The Oracle fra Sage kommer nu med touch-betjening

Det er svært at tro at baristamaskinen The Oracle som jeg testede for to år siden (https://tech-test.dk/suveraen-espressomaskine-til-hjemmet/) kan blive bedre. Men det er alligevel hvad Sage, der står bag den har forsøgt. Den er nemlig nu blevet udstyret med en touchskærm, men mere om det om lidt.

For The Oracle har stadig de kvaliteter som den første udgave havde. Verdens første ’fuldautomatiske’, manuelle espressomaskine kværner, doserer og tamper (presser) kaffen, som er noget af det sværeste ved at brygge en espresso. Udover gode, friskmalede bønner ligger hemmeligheden bag en perfekt afbalanceret kop espresso, latte eller americano i selve trykket, dvs at kaffen tampes med et korrekt tryk. Derved får vandet den perfekte gennemløbstid, og kaffens smagsolier kommer til deres ret.


[yuzo_related]


Denne nye model har fem forudindstillede kaffevarianter: Espresso, long black, latte, flat white og cappucino og en intuitiv touchskærm, der guider dig gennem processen og husker dine præferencer. Du kan gemme op til 8 personlige indstillinger.

Kaffe på baristaniveau

World Barista Championship kræver, at de kaffemaskiner, der deltager i konkurrencerne, opfylder visse krav til en bestemt og stabil temperatur. Der er aldrig fundet en espressomaskine til husholdningsbrug, som kommer i nærheden af at opfylde disse krav – udover Sage the Oracle, som har en dedikeret dampkedel, der leverer øjeblikkelig og konstant damp efter behov. Ligesom de allerbedste kommercielle espressomaskiner, øger Sage the Oracle gradvist vandtrykket i starten af brygningen for nænsomt at udvide kaffebønnerne. Med indbygget kværn og automatisk mælkeskummer kan du brygge espresso og skumme mælk på samme tid og dermed bevare den fine aroma af espressoen i din kaffe.

Sage the Oracle Touch har en vejledende pris på 19.999 kroner, så den har samme pris som forgængeren. Personligt synes jeg at det er spændende med de nye funktioner, men kaffen bliver næppe bedre – for den var altså vildt god.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?