Huawei klar med nyt smartwatch

Det nye smartwatch fra Huawei har fået navnet Watch GT 3, og er designet som et klassisk ur. Det lover masser af batterilevetid og et væld af nye features

Huawei Watgch GT 3. Foto: Huawei

Det nye Watch GT 3 kommer i to størrelse, de klassiske 42mm og 46mm, og de minder virkelig meget om de klassiske ure vi har set før i tiden.

Vægten ligger på 42,6g hhv 35g, og Huawei fortæller at den lille version også er lidt tyndere til dem der gerne vil have et mere diskret ur.

Forsiden af uret er udført i rustfrit stål, og bagsiden er af polymerfiberkomposit, der skulle gøre uret ekstra slidstærkt.

Glasset er buet og lover et skarpt billede af urskiven, uanset hvorfra du kigger på skiven fra.

En af nyhederne i Watch GT 3 er, at uret nu kommer med en roterende krone og berøringsfeedback, så det bliver lettere at interagere med uret.

Uret skulle også komme med over 10.000 skræddersyede urskive-temaer, eller rettere de kan downloades, så der burde være en til alle.

Huawei lover en lang batterilevetid, helt op til 14 dage for 46mm modellen og 42mm udgaven får en levetid på omkring en uges tid. Samtidig er trådløs opladning blevet en del af urene, så du ikke kan oplade dem på de almindelige trådløse opladningsstationer vi alle har efterhånden.

Masser af funktioner

Når det kommer til funktioner, så har Watch GT 3 mere end rigeligt af dem. Den har indbygget TruSleep 2.0-teknologi, der kan analysere din analysere din søvn og give anbefalinger til, hvordasn du sover bedre.

Uret har også indbygget over 100 forskellige trænings-tilstande, så den kan spore lige præcist den disciplin du har dyrker.

Watch GT 3 kan også komme med råd og vejledninger i forskellige stadier af din træning, og under træningen kan den komme med verbale påmindelser om dine træningsmål og status, samt give feedback på dine sportslige fremskridt.

Huawei lover at uret er kompatibelt med 30 fitness apps, så du stort set kan vælge din favoritapp når du vil tracke din træning eller vaner.

Der er naturligvis også indbygget GPS, så dine løbeture kan logges.

Uret kommer til salg i uge 50 her i Danmark, og priserne bliver:

  • Huawei Watch GT 3 46mm Active Edition: 2190 DKK
  • Huawei Watch GT 3 46mm Classic Edition: 2190 DKK
  • Huawei Watch GT 3 46mm Elite Edition: 2490 DKK
  • Huawei Watch GT 3 42mm Elegant Edition med læderrem: 2190 DKK
  • Huawei Watch GT 3 46mm Active Edition med Light Gold Milanese Strap: 2490 DKK

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3703 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?