Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juni 2021, der viser, at XMRig-malwaren er den største cybertrussel mod danske virksomheder lige nu. XMRig er en malware, der inficerer virksomhedernes computere og udnytter CPU’en til at mine efter kryptovaluta – helt uden brugernes viden. Ifølge rapporten blev knap fire procent af alle danske virksomheder ramt af denne malware i juni.
På globalt plan er den berygtede Trickbot-malware stadig den største cybertrussel og har ramt 6,8 procent af alle virksomheder i juni.
XMRig-malwaren blev først opdaget i maj 2017 og benyttes af cyberkriminelle til at udvinde kryptovaluta og dermed profitere af andre, så de cyberkriminelle kan tjene flere penge.
Lige nu oplever danske virksomheder i stigende grad at blive angrebet af cyberkriminelle. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne er klar over, at cyberangreb kommer i mange forskellige former, som f.eks. botnets, trojanere og malware til mobiltelefoner. Virksomhederne skal være forberedt på dem alle, og derfor er det nødvendigt, at de har den rette teknologi til at håndtere cyberangreb samt at uddanne deres medarbejdere i at opdage disse ondsindede mails.
Jan Johannsen, Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark