Ny Chromebook fra Dell retter sig mod erhvervskunder

Chromebook Enterprise fra Dell skal gøre livet lettere for mobile medarbejdere

Chrome OS har for alvor sat fart på ekspansionen af virksomhedsløsninger, og den bølge ønsker Dell at ride med på. De har derfor lige lanceret deres nye Latitude 7410 Chromebook Enterprise der kommer som 14-tommer premium laptop eller 2-i-1 til virksomheder.

Med den nye Latitude 7410 Chromebook Enterprise udvider Dell sin Latitude Chromebook-serie og tilbyder nu en konventionel og premium løsning, som giver virksomhederne flere valgmuligheder for enhederne – uden at de skal gå på kompromis med deres behov for skalering, drift og vedligehold samt sikkerhed.

Vores nyeste Latitude Chromebook Enterprise er designet lige så meget til medarbejderne, som den er til de it-ansvarlige. Medarbejderne kommer til at nyde godt at det slanke design og funktionerne til samarbejde, der hjælper dem med at navigere dynamisk i deres arbejde, mens de it-ansvarlige får alle de administrations- og sikkerhedsfunktioner, der forventes, når enheder udrulles i et virksomhedsmiljø.

Anders Bækgaard, Client Solutions Sales Specialist hos Dell Technology

Arbejd alle steder

Latitude 7410 Chromebook Enterprise er udviklet i samarbejde med Intel, som del af innovationsprogrammet Project Athena, og kommer med LTE mobilt bredbånd, Intel WiFi 6 samt op til 10. generations Intel Core i7-processorer, der booster produktiviteten og ydeevne ved opgaver, som kræver meget båndbredde – f.eks. at arbejde 8,6 gange hurtigere i Google Sheets.

Funktioner:

  • Den første Chromebook Enterprise med 4K-panel, der reducerer det skadelige blå skærmlys[iv]: Latitude 7410 sikrer en bedre læsbarhed og øjenkomfort med indbygget 4K-teknologi, der reducerer det skadelige blå lys. Chromebook Enterprise kommer med en smal ramme, for mest mulig skærmplads, samt akustisk støjreducering, så medarbejderne får mest muligt ud af deres videomøder.
  • Lang batterilevetid: Med op til 21 timers batterilevetid kan mobile medarbejdere løse opgaver hele dagen. Skulle de alligevel løbe tør for strøm, kan enheden lades fra 0% til 35% på blot 20 minutter ved hjælp af ExpressChargeBoost – eller helt op til 80% på en time med ExpressCharge.
  • Let betjening: Til de travle medarbejdere kan den nye Latitude Chromebook tændes på kun tre sekunder ved blot at løfte låget med én hånd. For ekstra fleksibilitet kommer enhederne med et af de bredeste udvalg af porte tilgængelig på en Chromebook Enterprise. Der er let adgang til apps lokalt eller online fra Chrome Browser eller Google Play Store. Medarbejdere kan desuden få ro i sjælen med indbygget privatlivspanel samt dæksel til kameraet (tilvalg).
  • Premium design: Den nye 14-tommer Chromebook Enterprise laptop er muligvis verdens letteste og kommer i enten i forarbejdet aluminium eller kulfiber.

Administration og sikkerhed: Dell Technologies Unified Workspace reducerer it-kompleksiteten og giver it-ledere mulighed for at sikre, administrere og understøtte Latitude Chromebook Enterprise.

Unified Workspace er tilgængeligt i mere end 50 lande med 14 forskellige sprogtastaturer, og lader virksomheder vælge og købe de forskellige konfigurationer, der imødekommer medarbejdernes behov. It-afdelingen kan administrere enhederne med det samme niveau af support, sikkerhed og pålidelighed, som der forventes i et virksomhedsmiljø – samtidig med at de får platformstabilitet med Intel Stable it-platformen. It kan servicere og opgradere lagerplads og batterier samt betjene den samme supportmodel i hele deres organisation.

Pris og tilgængelighed

  • Latitude 7410 Chromebook Enterprise er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris, der starter på 8.963 kr. ekskl. moms
  • Latitude 7410 Chromebook Enterprise med Intel Core i3-processorer vil ligeledes snart blive tilgængelig. Den vejledende udsalgspris starter på 8.009 kr. ekskl. moms

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3024 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart