Første router med WiFi-6 teknologien kom fra Asus

Den nye standard WiFi-6 har fået den første kommercielle router, og den kommer fra Asus. Sig hej til Asus RT-AX88U

Det er ikke så længe siden at den nye måde at navngive WiFi-netværk på blev lanceret, og her blev det også offentliggjort at den nye standard, som ellers hedder 801.11ax får navnet WiFi-6 i stedet. Og den første router på markedet der understøtter den er Asus RT-AX88U.

Men hvad er det så lige vi kan forvente os fra den router? Jo den lover blandt andet netværkshastigheder på op til 6.000Mbps, hvilket bliver fordelt med 1.148Mbps på 2,4GHz-båndet, og 4.808Mbps på 5GHz-båndet. Hvis det holder, så bliver routeren 2,3 gange hurtigere end de, stadig ret nye, 802.11ac 4×4 routere (eller skulle jeg skrive WiFi-5 routere?).

Men tøjl du bare din begejstring lidt. For de enorme hastigheder er jo stadig kun på det interne netværk. Du har stadig flaskehalsen der hedder ”det offentlige internet”. Men holder du et lan-party så kan du godt nok få smæk på det trådløse netværk.

Der er en række teknologier der gør at en WiFi-6 router bliver så meget hurtigere end de traditionelle routere. Ikke mindst fordi den nye standard gør at du kan håndtere flere enheder ad gangen på samme netværkskanal, hvor du kun kunne klare en ad gangen før.

En anden fordel ved WiFi-6 er, at du sparer lidt på batteriet på dine enheder der er på det nye trådløse netværk, fordi der bruges en teknologi der kaldes for Target Wake Time, hvor igennem routeren kan planlægge tidspunkter hvor den transmittere data til enheden, og derved kan den ”sove” mellem disse tidspunkter og ikke så og vente på et signal fra routeren, og det giver et markant løft til batterilevetiden.

For at kunne følge med de netværkshastigheder, har Asus udstyret deres nye router med en 1,8GHz 64bit quad-core cpu, og så understøtter routeren også den nye mesh-teknologi, som Asus så kalder fro Asus AiMesh, hvilket giver rigtig gode og stabile trådløse netværk, og så på lange afstande.

Endnu ved jeg ikke hvornår routeren kommer til Danmark eller hvad prisen på den bliver. Men mon ikke vi nærmer os julehandlen og med en pris på omkring 2.000 kroner? Nu må vi ses – jeg glæder mig til den, og mange flere WiFi-6 produkter kommer på gaden.

Læs også:

Opdateret: Smæk på netværket med superavanceret ro... Opdatering til testen: Vi har været i kontakt med ZyXEL, og vi arbejder pt. på et finde ud af, om de problemer vi har oplevet med routeren, manglende...
Nyt mesh-WiFi-system fra TP-Link rettet mod smarte... Det fulde navn er AC2200 Deco M9 Plus, og lover en kraftig og stabil internetforbindelse i hele hjemmet – helt op til 600 m2, altså hvis du har tre en...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1975 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?